Vi kan ikke ignorere Kinas genopdragelseslejre

Kinas behandling af den etniske gruppe, uighurerne, er rent ud sagt forfærdende. Vi kan ikke tillade os at se stiltiende til.

Øjenvidner beretter, at borgere kan blive fængslet for at have skæg, bære slør eller tørklæde eller at bede uden for de officielle moskeer i Xinjiang-provinsen. Ben Blanchard / Reuters / Ritzau Scanpix

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

At Kinas kommunistparti har et anstrengt forhold til menneskerettigheder er ingen nyhed. Men i disse år går det værre og værre med kinesernes mulighed for at tænke og tale, som de vil, og præsident Xi Jinping har gjort sit for at stramme statens jerngreb om borgere yderligere.