Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Barack Obama var, uanset kanoniseringen af ham mange steder, også i Danmark, ikke nogen stærk amerikansk præsident. Og slet ikke, når det gjaldt udenrigspolitikken.
Hans svageste øjeblik blandt mange kom, da han først tegnede en rød linje for Syriens diktator Assad. Hvis det kom til brug af kemiske våben, var den røde linje overskredet, og Obama mere end antydede, at USA da ville gribe ind. Da det rent faktisk skete, undlod man at reagere kraftfuldt nok.
Det svækkede USA som global supermagt. Og det var med til at bane vejen for uddybningen af den ulykkelige borgerkrig i Syrien, der sendte millioner på flugt og endte med opbygningen og sidenhen den langsomme nedbrydning af Islamisk Stats kalifat. Det var med til at knæsætte Irans magtposition i området. Og selv om USA og dets allierede siden faktisk kom til at spille en rolle især i kampen mod IS, var uviljen til et dybt engagement efter den lange, ulykkelige krig i Irak medvirkende til, at Rusland kunne etablere sig som en magtfaktor i Syrien i alliance med Assad.
Forleden meddelte Obamas efterfølger som USAs præsident, Donald Trump, så at USA nu trækker alle sine styrker hjem fra Syrien. Det er en ulykkelig beslutning, som er truffet på trods af talrige advarsler, herunder fra magtfulde kræfter i præsidentens eget republikanske parti og i Pentagon.
Det er en beslutning, som yderligere underminerer USAs rolle og troværdighed som supermagt. Og det er et skridt, der indebærer voldsomme risici. Der er flere grunde hertil:
For det første synes præsident Trump at se stort på de erfaringer, USA gjorde sig i årene frem mod terrorangrebet 11. september 2001. Analysen dengang og siden var jo netop, at det var mangelen på indgriben ikke mindst i Afghanistan, hvor al-Qaeda havde husly, der gjorde det muligt for Osama bin Laden og terrororganisationens øvrige ledelse i fred og ro at planlægge terrorangrebet. Ved at trække sig nu, giver USA potentielt set terrorister mere frit spil.
For det andet er Islamisk Stat ikke, som Trump ellers påstår, endeligt nedkæmpet. Der er endog rapporter på det seneste om, at IS er på vej tilbage i nogle af de områder og byer, man ellers havde forladt.
For det tredje skaber USA tvivl om, hvorvidt man kan stole på landet som alliancepartner. USA svigter de kurdere, man ellers har opereret side om side med i kampen mod Islamisk Stat. Det sker med en annoncering om tilbagetrækningen kun dage efter, at Tyrkiets præsident Erdogan har varslet en ny offensiv mod kurderne.
For det fjerde udløser fraværet af amerikansk magt næsten uundgåeligt, at tomrummet udfyldes af andre. Den amerikanske tilbagetrækning er en drøm for både Iran og Rusland. For ikke at tale om Assad.
Det er åbenlyst, at Trump med meldingen om, at USA trækker sine styrker hjem, lever op til sine egne valgløfter og sin doktrin, der opererer med et meget snævert syn på USAs interesser, og hvordan de bedst varetages. Men dette kan blive den alvorligste og mest katastrofale udenrigspolitiske beslutning, Trump kommer til at tage. Især USAs venner må dybt beklage svigtet. TOM JENSEN
