Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Tillid til politiet er afgørende for trygheden

Kriminaliteten er generelt faldende i Danmark, men der er alligevel stigninger i visse områder og for nogle typer kriminalitet. Det giver utryghed, især fordi vi samtidig savner et mere synligt politi.

»Godt hver sjette borger er ifølge Justitsministeriets Forskningskontor utilfreds med politiet.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Teenagere, der får en kniv for halsen og bliver trukket ind på en mørk sti, hvor de bliver slået, sparket og frarøvet mobiltelefon og andre værdier. Det er over det seneste halve år sket hele 16 gange på præcis den samme sti i et pænt villakvarter i Valby, uden at politiet advarede beboerne. Københavns Politi beklager den manglende advarsel.

Naturligvis kan der ske fejl – især når man som politiet har rigeligt at lave – men det er immervæk en fejl med meget alvorlige konsekvenser for de familier, der sidder tilbage med en skræmt og mærket teenager, som kunne være blevet rådet til at gå en anden vej hjem.

Samtidig har vi i den seneste tid set en række eksempler på kriminalitet, der er gået over gevind. Problemerne med hård kriminalitet i ghettoområderne synes at være endeløse. En række butiksejere melder om et stigende antal tyverier, hvor det, de vurderer til at være organiserede bander, vader ind i et supermarked, fylder indkøbsvognen med let omsættelige varer og vader direkte ud igen, mens personalet må se magtesløse til. Politiet kommer ikke.

I flere nordsjællandske kommuner overvejer borgmestrene at indføre private vagtværn for at hjælpe borgerne med at komme de mange indbrud til livs.

»Det er et af statens vigtigste formål at skabe tryghed for borgerne.«


Kriminaliteten er generelt faldende i Danmark, og sammenlignet med andre tider og andre lande lever vi enormt fredeligt her til lands. Og nej, vi skal ikke tilbage til forrige århundrede for at finde mere utrygge tider: Bare i 1987 blev hver fjerde dansker udsat for tyveri, vold og hærværk, mens det i 2014 kun var hver syvende. Det er vigtigt at holde fast i. Politimyndighederne har også ret, når de svarer de frustrerede borgmestre, at antallet af indbrud er faldende og har været det længe.

Alligevel må man konstatere, at en del borgere med rette er utrygge. Det skyldes sandsynligvis, at kriminaliteten er ulige fordelt i landet, og at enkelte former for kriminalitet faktisk er stigende. For eksempel blev netop flere teenagere udsat for vold i 2017 sammenlignet med 2016 – dog stadig væsentligt færre end i 2007. Desuden har et stigende antal politiopgaver og den over ti år gamle politireform givet et mindre synligt politi og færre betjente i beredskabet, selvom det samlede antal betjente har holdt sig stabilt.

Denne forskydning i politiets arbejde er måske grunden til, at godt hver sjette borger ifølge Justitsministeriets Forskningskontor er utilfreds med politiet. Det er justitsminister Søren Pape bevidst om, og derfor præsenterede han i sidste måned udspillet »Nærhed og tryghed« med 14 initiativer, der skal øge trygheden ved at få politiet tættere på borgerne. Initiativerne er sådan set udmærkede, og både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har spillet ud med lignende ideer.

Vi må blot håbe, at lysten til at gøre noget ved problemerne ikke svinder ind, når valget er overstået, og det igen bliver hverdag for en ny regering.

I Valby har beboerne dannet forældregruppen »Stop røverierne«, som netop har afholdt et borgermøde med deltagelse af repræsentanter fra både politiet og Københavns Kommune. Det er prisværdigt, at civilsamfundet på den måde tager ansvar.

Men vi skal også have et vedvarende politisk fokus på problemet. Selvom kriminaliteten generelt er faldende, må vi aldrig glemme, at det er et af statens vigtigste formål at skabe tryghed for borgerne.

AMALIE LYHNE