Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sygefraværet i det offentlige tyder på en syg sektor

Det høje sygefravær i den offentlige sektor afspejler, at offentlige ledere har dårligere muligheder for og færre incitamenter til at skabe gejst og arbejdsglæde end deres kolleger i den private sektor.

Sygefraværet i den offentlige sektor er væsentligt højere end i den private sektor, 12,8 fraværsdage pr. fuldtidsperson i kommunerne mod 6,8 dage i den private sektor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

En ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet viser, at sygefraværet i den offentlige sektor er væsentligt højere end i den private sektor, 12,8 fraværsdage pr. fuldtidsperson i kommunerne mod 6,8 dage i den private sektor. Den markante forskel i sygefravær skal ses i lyset af, at man længe har haft fokus på at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor. Det kan så konstateres, at resultatet af indsatsen har været ringe.

Den offentlige sektors forsvarere plejer at komme med mere eller mindre syge forklaringer på forskellen. Den skyldes forskelle i arbejdsbelastning, forskelle i funktion, forskelle i køns sammensætning osv. Problemet med de forklaringer er, at de ikke holder. Det er rigtigt, at kvinder, der udgør hovedparten af den offentlige arbejdsstyrke, har større sygefravær end mænd, det er rigtigt, at der er forskelle i sygefravær mellem brancher og arbejdsfunktioner, men når man kontrollerer for disse forhold, bonner den offentlige sektor stadig ud med større sygefravær end den private sektor.

Tilbage står, at den offentlige sektor systematisk præsterer ringere end den private sektor, når det gælder nedbringelse af sygefravær. Det er et stort problem for økonomien, for kvaliteten i de offentlige ydelser og for arbejdsmiljø og trivsel. Økonomisk koster sygefraværet store beløb, som alternativt kunne bruges til at øge kvaliteten af den offentlige service eller nedsætte skatterne. Det store sygefravær indebærer, at borgerne unødig hyppigt mødes af vikarer, til skade for kvaliteten.

Sygefraværet er også udtryk for et dårligt arbejdsmiljø og dårlig trivsel på de offentlige arbejdspladser. Det sidste står i en interessant kontrast til budskabet fra nogle fagforeninger og fra venstrefløjen om, at dårligt arbejdsmiljø og dårlig trivsel er et resultat af kapitalisme og markedsøkonomi.

I sidste ende er det høje sygefravær et ledelsesproblem - det skyldes dårlig ledelse. Det problem stikker dybere i den offentlige sektor end man umiddelbart skulle tro. Det er ikke bare et spørgsmål om at fokusere ledelsesmæssigt mere på sygefravær eller at sende de offentlige ledere på flere ledelseskurser.

Rammerne for ledelse i den offentlige sektor er som beskrevet i bogen »I politikkens vold« af Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen bare anderledes end i den private sektor. De rammer gør det vanskeligere og indeholder færre incitamenter for de offentlige ledere, når det gælder at skabe den virksomhedskultur, gejst, arbejdsglæde og motivation, der kendetegner en velfungerende virksomhed, ikke mindst for virksomheder i servicesektoren. Hvis problemet skal løses til bunds, kræver det grundlæggende reformer, så de offentlige virksomheder fungerer på vilkår, der minder mere om de privates. Der skal mere fokus på kunderne og mindre fokus på de politiske chefer. Det får man kun, hvis man skal fungere i et konkurrencepræget miljø, hvor kundernes tilfredshed både med kvalitet og pris er afgørende for virksomhedens succes.

En start kunne være i større omfang at lade private virksomheder deltage i produktionen af de offentlige serviceydelser. I mellemtiden er det da fint at øge det ledelsesmæssige fokus på sygefraværet. Der er stor variation i de enkelte offentlige institutioners sygefravær, og det viser, at selv inden for de eksisterende rammer er der mulighed for forbedringer.

OLE P. KRISTENSEN