Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Socialdemokratiets skattepopulisme

Med en stribe forslag om højere skatter og afgifter solgt som målrettet mod landets rigeste går Socialdemokratiet endnu en gang til valg på populistisk misundelse. Man må håbe, at det går som i 2011, hvis S kommer til magten.

Det bedste man kan sige om den nuværende socialdemokratiske leder Mette Frederiksen og hendes mange skatteudspil frem mod det nærtstående folketingsvalg er, at de forhåbentlig bliver lige så umulige at gennemføre efter valget som millionærskatten var det i 2011. Hvis det ulykkelige skulle ske, at hun bliver statsminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I 2011 gik S-SF til valg på at ville gennemføre en millionærskat, hvis man kom til magten. Den kom man som bekendt til, men millionærskatten blev aldrig til noget. Blandt flere andre truende initiativer, herunder en bankskat, forsvandt disse planer i Det Sorte Tårn. Der var - må ikke mindst borgerlige vel efterhånden indrømme - en del forsonende træk ved SRSF-regeringens mange løftebrud.

Det bedste man kan sige om den nuværende socialdemokratiske leder Mette Frederiksen og hendes mange skatteudspil frem mod det nærtstående folketingsvalg er, at de forhåbentlig bliver lige så umulige at gennemføre efter valget som millionærskatten var det i 2011. Hvis det ulykkelige skulle ske, at hun bliver statsminister.

For sjældent har et potentielt regeringsparti med så kort mellemrum spillet ud med så mange både skadelige og populistiske skatteudspil som Socialdemokratiet har præsteret på det seneste: En supermillionærskat rettet mod virksomhedernes aflønninger af deres topchefer. En skat på kapitalindkomst og aktieindkomst. Desuden har partiet præsenteret et forslag om en topskat på arv og en tilbagerulning af skattelettelsen for virksomhedsarvinger.

Det er skatteinitiativer, der ifølge Socialdemokratiets egne beregninger vil give statskassen et merprovenu på 2,8 milliarder kroner. Det kan man imidlertid godt betvivle vil være tilfældet.

For når det gælder supermillionærskatten, vil mange virksomheder sikkert finde legale veje, så man slipper for ikke at kunne trække høje lønninger fra i virksomhedsregnskabet, som forslaget mere præcist går ud på. I modsat fald får store virksomheder - ofte globale - dårligere muligheder for at tiltrække de bedste topchefer. Det er skidt for erhvervslivet i Danmark.

Hvad angår øget skat på kapitalindkomst og aktieindkomst, har det ikke skortet på advarslerne fra erhvervsfolk. Forslaget bliver solgt som et initiativ, der er målrettet landets rigeste, men reelt vil det være vækstlaget i dansk erhvervsliv, som kommer til at lide mest under det. En del af det samlede forslag går også ud på at droppe fordoblingen af det såkaldte investorfradrag ved investeringer i mindre virksomheder - og gøre det samme med forhøjelsen af aktiesparekontoen. Derved bliver det mindre attraktivt for danskerne at investere. Og det vil gå ud over iværksætteres muligheder for at skaffe kapital til deres projekter.

I sidste ende rammer det blot den velstand og de nye arbejdspladser, der skal finansiere Socialdemokratiets velfærdsdrømme.

Planerne om at give landets arvinger - private såvel som virksomhedsarvinger - et slag med den nihalede skattepisk er slet og ret misundelsespolitik af værste skuffe.

Men Socialdemokratiet har tilsyneladende valgt strategi: Man vil i den kommende valgkamp bruge skat som populistisk trækplaster. Man vil tegne et billede af »de rigeste« som usolidariske borgere i velfærdsstaten, uagtet at de allerede bidrager med nogle af verdens højeste skatter. Og man vil opmale et stærkt fortegnet billede af uligheden i Danmark, et af verdens mest lige lande.

Læg dertil at man har brudt borgfreden på Christiansborg omkring genopbygningen af Skat med stærke angreb på regeringen til trods for, at Socialdemokratiet selv sad med ansvaret for Skatteministeriet i årevis, mens Skat degenererede.

Alt i alt populisme i ren form. Skulle Mette Frederiksen vinde statsministerposten, bliver der i den grad brug for et nyt sort tårn. TOM JENSEN