Dansk Industri advarer imod socialdemokratisk særskat på topdirektørers lønninger

Socialdemokratiet vil lægge en dæmper på udbetalinger af høje lønninger og bonusser til erhvervslivets top. Men der er meget lidt at vinde og enormt meget at tabe, advarer Dansk Industri.

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht erkender, at han de facto vil indføre en selskabsskat ved at fjerne fradraget på lønninger over ti mio. kr. Philip Davali

Topdirektørers lønninger er gået amok, og store bonusser er med til at skævvride samfundet. I hvert fald ifølge Socialdemokratiet, som vil lægge et loft over de høje lønninger. Partiet har fundet værktøjer i kassen med skattelovgivning.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, skynder sig at præcisere. Der er ikke tale om en »supermillionærskat«, som flere medier har omtalt det. Der er alene tale om at fjerne virksomheders fradrag på lønninger på mere end ti mio. kr. om året.

»Det er i virkeligheden et forslag, som vi lagde frem i september, og det er en konsekvens af de eksempler, vi har set, hvor cheflønninger og bonusser er strøget gennem loftet,« siger finansordføren.

»Et godt eksempel er de bonusser, der blev uddelt i Nets. De er ret voldsomme, og så siger vi i al stilfærdighed, at hvis man har en direktørlønnning eller en direktørbonus, der samlet set overstiger ti mio. kr. om året, skal det beløb, der ligger over ti mio. om året, ikke være fradragsberettiget for virksomheden,« siger Benny Engelbrecht.

Socialdemokratiet har i efteråret ført en kampagne med sloganet »Der er en anden vej end større ulighed«, og partiet har gennem længere tid talt om urimeligt høje lønninger i erhvervslivets top.

»Det er et spørgsmål om at ansvarliggøre virksomhederne, så de overvejer, om de her meget, meget høje direktørlønninger og bonusser kan begrænses lidt,« siger Benny Engelbrecht.

Forslaget skal så samtidig indbringe 400 mio. kr. om året i øgede skatteindtægter ifølge Socialdemokratiets beregninger, som ifølge Benny Engelbrecht er baseret på åbne kilder, og som har indregnet effekten.

Kan koste statskassen milliarder

Det er en meget lille gevinst på en meget risikabel manøvre, mener Dansk Industri, for forslaget vil ramme store internationale selskaber, der ofter betaler milliarder af kroner i selskabsskat til den danske statskasse hvert år. Der er altså meget lidt at vinde og rigtigt meget at tabe.

»Man sender et signal til de allerstørste virksomheder om, at der nu kommer en ekstra skat på deres direktører,« siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard.

»Det er typisk virksomheder, som har tusindvis af ansatte både i og uden for Danmark. Deres marked er globalt, og der er global konkurrence om at få den slags virksomheder til at placere deres hovedsæde i Danmark. Derfor er det ærgerligt at sende det signal, at i Danmark lægger vi en ekstra skat på de bedst kvalificerede direktører,« mener Kent Damsgaard.

»Bare en enkelt stor virksomheds hovedsæde vil indbringe langt større beløb til den danske statskasse. Og tilsvarende vil et tab af et hovedsæde betyde et meget større tab for den danske statskasse,«

»I andre lande forsøger man at tiltrække den her slags virksomheder med positive særordninger. Det ville være rigtigt godt at få flere store hovedsæder til Danmark, og derfor er det et mærkeligt signal at sende, at her lægger vi en ekstra skat på direktørlønninger og skader dermed konkurrenceevnen i forhold til at tiltrække de bedste erhvervsledere,« siger Kent Damsgaard.

Benny Engelbrecht erkender, at der de facto er tale om en forhøjet virksomhedsskat, men han er ikke nervøs for Danmarks konkurrenceevne.

»Vi har ingen grund til at tro, at det skulle give nogen som helst problemer i forhold til konkurrenceevnen,« siger han.

»Der vil selvfølgelig være eksempler på, at nogle enkelte virksomheder fortsat vil udbetale de her meget høje lønninger og bonusser, men så vil det givetvis også være i situationer, hvor der er en forventning om, at de pågældende personer også er i stand til at kunne levere nogle store afkast til virksomheden, som står mål i forhold til lønningerne. Og så er det sådan set også ret og rimeligt,« siger Benny Engelbrecht.

I 2011 talte Socialdemokratiet om at indføre en millionærskat, men da de økonomiske vismænd havde regnet på det og konkluderet, at det ikke ville give øgede skatteindtægter, droppede I den igen. Hvis vismændene regner på det, og igen når frem til, at det her ikke gavner statskassen, vil I så gennemføre det alligevel?

»Hvis vi får flertal for det, har vi tænkt os at gøre det. Jeg tvivler nu stærkt på, at vismændene når frem til den konklusion,« siger Socialdemokratiets skatteordfører, Benny Engelbrecht.