Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mængden af statslige skandaler er ganske overvældende. Svindel med udbytteskat, svindel i socialstyrelsen, svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse, en hærchef med en tiltale, der kan give fængselsstraf, og senest en direktør i Statens Seruminstitut, der er fritstillet. Regionerne kan også være med. Der var en bestikkelsessag i Region Sjælland og svindel i Region Syddanmark.