Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Der var engang, hvor man kunne sætte lid til den gode, solide, ukorrupte og kompetente danske embedsmandsstand. De var jordens salt, der ofrede hele og halve liv i samfundets tjeneste. I en verden, hvor tingene var i skred, kunne borgerne nok regne med, at de betaler den rigtige skat, at offentlige midler går til de mennesker, de er tiltænkt, og at administrationen af offentlige kroner, fx statens indkøb, aldrig ender med, at de forkerte lommer bliver fyldt.