Det ligner en ny Britta Nielsen-sag

Den afslørede svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse har slående paralleller til Britta Nielsen-sagen og andre skandaler i staten. Det kniber med elementær kontrol og viljen til at tage ansvar.

Den revisoruddannede Karsten Ravnsgaard er årsagen til, at Rigsrevisionen har iværksat en stor undersøgelse af Forsvarets regnskaber. Også sagen om Britta Nielsen blev sat i gang af en årvågen bogholder. »Disse whistleblowere må vi hylde, så de kan danne skole for, hvordan alle i staten skal forholde sig til mistanken om svindel,« skriver Pierre Collignon i denne leder.  Peter Ernstved Rasmussen / Ritzau Scanpix

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hver dag går offentligt ansatte i Danmark på arbejde med ildhu, offervilje og høj moral. De plejer vores syge og gamle, de passer på os og varetager essentielle samfundsopgaver, som vi trygt betror dem.