Selvfølgelig skal sex ske frivilligt

Det er helt naturligt og nødvendigt, at vi får en lovgivning, hvor kvinders rettigheder styrkes, så det står klart, at sex skal ske frivilligt.

»Det er sundt, at en basal ordentlighed og respekt indfinder sig i vores forhold til hinanden, og det er glædeligt, at det politiske system følger efter,« skriver Mette Østergaard. Modelfoto: Mads Claus Rasmussen

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Hvis en kvinde – eller mand – i dag bliver voldtaget, kan man kun få overgrebsmanden dømt, hvis man kan bevise, at man samtidig har været udsat for vold, trusler eller ulovlig tvang. Det betyder, at nogle ofre ikke mener, at de kan opnå retfærdighed ved domstolene. Det ser heldigvis ud til at blive ændret inden sommer, så det fremover skal stå helt klart, at man frivilligt har ønsket sex og ikke er blevet tvunget til det.