Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Selv en virkelig træls spinmaskine kan have en pointe

Det var for tykt, for kalkuleret og tenderede til misbrug af embedsværket, da Venstre i går rullede hele sit spinapparat ud på Christiansborg via et sært pressemøde med den påstand, at Mette Frederiksen som statsminister kommer til at lempe udlændingepolitikken. Derfor er kritikken på sin plads. Men når røgen har lagt sig, er der en pointe: Mette Frederiksen mangler svar på, hvordan hun vil få politisk opbakning til sin stramme udlændingepolitik efter valget.

De tre Venstre-ministre indkaldte med kort varsel til pressemødet 9. april på en måde, der skabte forventninger om nye regeringsudspil på udlændingeområdet. Men ministrene havde intet at byde på selv. Kun angreb på Socialdemokratiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sune Skallerup Sørensen Sune Sk

Der skal sikkert være en borger her og der, som har studset over mediedækningen af tre Venstre-ministres pressemøde i går. En dækning der mere handlede om selve pressemødets noget særprægede form end om dets substantielle indhold.

For har Inger Støjberg, Troels Lund Poulsen og Ulla Tørnæs ikke en pointe? Med den radikale leder Morten Østergaards ultimatum til Socialdemokratiet om at droppe det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken er det blevet uendeligt meget sværere at se for sig, hvordan Mette Frederiksen skal blive statsminister uden at lempe denne udlændingepolitik.

Det er faktisk en rigtig pointe. Det er tilmed ikke netop sådan, at Mette Frederiksen udover de radikale slappere er omgivet af partier, der er udlændingestrammere. Blandt dem, der til syvende og sidst kan forventes at støtte S-lederen, selv om begge partier formelt set går til  valg med egne statsministerkandidater, er Alternativet og Enhedslisten. Begge står for en udlændinge- og integrationspolitik, der givetvis vil åbne grænserne for en større tilstrømning af asylsøgere og migranter.

Mette Frederiksen mangler svar på, hvordan hun vil løse den situation, som Morten Østergaards udmelding har skabt. Ligesom hun siden tirsdag aften har manglet svar på, hvad hun vil stille op med det ultimatum, hun omvendt nu mødes af fra Enhedslisten om ikke at føre økonomisk politik med de Radikale, der på dette område utvetydigt hører til i den borgerlige blok.

Ergo er der et par alvorlige akilleshæle blottet hos den socialdemokratiske leder. Det er egentlig ikke så overraskende, at en presset regeringskoalition har fået øje på det. Valgkampen vil givet blive præget af det. Det er i sin orden. Og det kan flytte stemmer at gøre opmærksom på, hvor Mette Frederiksen formentlig vil blive presset til kompromiser.

Alligevel var det på sin plads i dækningen af Venstre-pressemødet i går at hæfte sig ved dets løjerlige form. For det er også en opgave for medierne at pege på, når spin-maskineriet på Christiansborg maler på en måde, hvor det hele simpelthen bliver for tykt, kalkuleret og indstuderet.

Det var tilfældet i går. Venstre-folketingsmedlemmer havde sørget for at stille udvalgsspørgsmål, som embedsværket i to ministerier på bemærkelsesværdig kort tid besvarede til behagelig brug på pressemødet. Inklusive nogle beregninger af ret kontrafaktisk art á la: Hvor galt ville det have stået til i Danmark, hvis der ikke var blevet strammet op efter flygtninge- og migrantkrisen i 2015?

De tre Venstre-ministre indkaldte med kort varsel til pressemødet på en måde, der skabte forventninger om nye regeringsudspil på udlændingeområdet. Men ministrene havde intet at byde på selv. Kun angreb på Socialdemokratiet. Bakket op af en social media-kampagne fra parti-sekretariatet skudt af sted straks efter pressemødets afslutning. Det tog ikke lang tid, så var det socialdemokratiske modspin i gang på lige så mange platforme.

Tilbage sad en befolkning som endnu en gang måtte sande, at det i mere end én forstand bliver en lang valgkamp med de store magtpartiers efterhånden velpolstrede offentligt finansierede spinmaskiner og udspekulerede metoder, der tenderer til misbrug af embedsværket.

Kalkulerede politiske angreb er trættende. Men givetvis virkningsfulde. Og selv en virkelig træls spinmaskine kan have en pointe. Derfor lever Venstre formentlig med de velfortjente klø, partiet i går måtte lægge ryg til. Sådan er det jo. Desværre.

TOM JENSEN