Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Som bekendt var 12 minutters ekstra arbejde en central del af Socialdemokraterne og SFs valgoplæg, Fair Løsning, i 2010. Et kontroversielt synspunkt fra to partier, der traditionelt har slået et slag for mindre arbejde for deres medlemmer. Ikke mere. Forslaget blev sendt i graven. Både politisk og af danskerne generelt. For i sidste uge kunne Rockwoll Fondens Forskningsenhed præsentere en rapport om danskernes tid, der viser, at vi arbejder præcis 12 minutter MINDRE end for ti år siden.
Dermed går det den forkerte vej med at drive den danske velstand fremad. Og det vel at mærke i en periode, hvor de borgerlige har siddet ved magten i seks af de ti år.
Finansminister Kristian Jensen (V) bliver bekymret, når han ser udviklingen. Og det med rette. For med en mindre arbejdsindsats risikerer Danmark at falde bagud på produktivitet, konkurrenceevne og vækst. Parametre der kan skabe mere velfærd og velstand for alle danskere. Og et af hovedargumenterne for, hvorfor både Socialdemokraterne og SF forsøgte at gå op imod deres historie, allierede og partikultur tilbage i 2010.
12 minutter mindre er det så blevet til. Er danskerne blevet magelige, tilfredse og med for få ambitioner om at flytte samfundet? Det er ikke en sund tendens for vores fælles fremtid.
Den positive nyhed er, at vi til gengæld bruger væsentligt mere af vores tid på en anden kilde til rigdom: Vores børn. I 2008 brugte mødre to timer dagligt på børneomsorg. I dag er tallet steget til 2 timer og 55 minutter. Mænd bruger i dag 2 timer og 15 minutter om dagen med deres børn. Tre kvarter mere end for ti år siden. Og det er de veluddannede, der bruger mest tid med børnene.
Rapporten hamrer dermed en pæl igennem folkefortællingen om, at vi arbejder mere og ofte har dårlig samvittighed over for vores børn. Måske skulle vi pakke den dårlige samvittighed lidt væk. Faktisk har danskerne noget nær verdensrekord i tidsforbrug med deres børn.
Ingen kan være imod nærvær med de små, der skal udgøre Danmarks fremtid. Det er kilde til rigdom både i nuet og i fremtiden. Men hvis vi vil skabe en fremtid for vores børn, hvor vi vil aflevere mere til dem, end vi selv overtog – som mange generationer har gjort det før os – så kræver det en indsats. Også på arbejdsmarkedet, hvor vi ikke må rulle baglæns. Hvis vi ville gøre noget godt for vores børns fremtidige Danmark, havde vi arbejdet 12 minutter mere siden 2008. Ikke 12 minutter mindre.
Problemet løses dog ikke mest effektivt ved, at alle arbejder en lille smule mere, men f.eks. ved at pensionister forbliver aktive, at studerende arbejder ved siden af studielivet eller at flere går fra deltid til fuldtid.
I gennemsnit arbejder danske kvinder 31,5 timer om ugen og mænd 38 timer. At kvinderne i gennemsnit kun er på arbejdsmarkedet i deltidsstillinger er ikke imponerende for vores ligestilling.
Lidt opmuntring er der dog på ligestillingsfronten i rapporten. Mændene er blevet en smule bedre til at hjælpe til derhjemme. Og hvis kvinderne arbejder mere, ser det ud til at mændene hjælper mere. Samlet set bruger vi 22 minutter mindre om dagen på husligt arbejde end for ti år siden. Det er fornuftigt, hvis tallene er udtryk for, at vi køber os til smartere løsninger, der frigør tid til vigtigere ting. F.eks. arbejde og børn.
METTE ØSTERGAARD
