Putins kanoner peger på Ukraine, og danske politikere vrider hænder

Den russiske trussel om at udløse en ny krig i Europa burde få danske politikere til at samle sig om en akut plan for at styrke dansk forsvar. Men også de store borgerlige partier tøver med at engagere sig til at opfylde vores løfter til NATO.

Statsminister Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) i folketingssalen. »De store partier, der plejer at bære forligene igennem, spiller kispus med hinanden og vælgerne« om vores løfte til NATO om at øge forsvarsbudgettet til to procent af BNP, skriver Pierre Collignon i denne leder. Mads Claus Rasmussen

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Cyberangreb har allerede ramt Kiev, mystiske droner over atomkraftværker har sat svensk forsvar i alarmberedskab, og op mod 100.000 russiske soldater er opmarcheret og klar til at angribe Ukraine.