Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ombudsmanden sætter grænser for myndighedernes politiske spin

Normerne for ministeriers og myndigheders kommunikation har været i skred. En udtalelse fra ombudsmanden sætter tingene på plads. Kommunikationen må ikke være vildledende og urigtig.

»Den nuværende regering tror tilsyneladende, at dobbeltheden i ministrenes rolle som både politiker og øverste embedsmand kan overføres til embedsapparatet, konkret til styrelseschefer som rigspolitichefen og pressechefer. Den går ikke,« skriver Ole P. Kristensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

»En pressemeddelelse må gerne være skarpt vinklet og på sin vis forenklet, men den må ikke være vildledende eller urigtig,« lyder det i en ombudsmandsudtalelse om ministeriers og myndigheders pressemeddelelser. Ombudsmandens præcisering af noget, der burde være en selvfølge for ministerier og myndigheder præget af ordentlighed, er foranlediget af en vildledende og urigtig pressemeddelelse fra Skattestyrelsen vedrørende skandalen om refusion af udbytteskat.

Ombudsmandens udtalelse falder så at sige på et tørt sted. Der er for tiden mange tegn på, at normerne for ministeriers og myndigheders kommunikation med omverdenen er i skred. Politisk spin og skarpvinkling drives så vidt, at pressemeddelelser og anden kommunikation ender med at blive »vildledende eller urigtig«, som ombudsmanden formulerer det.

Det er en udvikling, der har været undervejs i nogen tid. Skiftende regeringer har oprustet med spindoktorer og kommunikationsfolk. Udviklingen har nået et nyt højdepunkt under Mette Frederiksens regering, hvor der har været en massiv udskiftning af ministeriernes pressechefer, som i stort omfang er blevet erstattet med personer med tilknytning til Socialdemokratiet. Det er problematisk og er blevet kritiseret, fordi ministeriernes pressechefer i modsætning til spindoktorerne er neutrale embedsmænd, der fortsætter, når regeringen skifter. Politiseringen af jobbet som pressechef i ministerierne signalerer et uheldigt skred i kulturen omkring kommunikationen fra ministerier og myndigheder.

Mette Frederiksens regering er også blevet kritiseret for at misbruge embedsmænd i dens kommunikation om og forsvar for regeringens politik. Specifikt har kritikken været rettet mod rigspolitichefen og hans rolle i de utallige pressemøder om coronakrisen. Kritikken går på, at rigspolitichefen og andre embedsmænd har bevæget sig væk fra den legitime rolle som repræsentant og talsmand for deres myndighed til at være talsmand og repræsentant for og forsvarer af regeringens politik. Forsvar for regeringens politik ligger uden for embedsmandsrollen, det tilkommer alene ministrene.

Forvirringen opstår måske, fordi ministre har en dobbeltrolle. De er øverste chef for deres ministerium, og i den rolle skal de overholde alle de regler og normer, der gælder for centraladministrationen. Men de er også politikere, hvor der så at sige er mere frit slag. En minister kan som politiker sige, at hun gerne så alle barnebrude uden undtagelse adskilt fra deres mænd, men hvis hun som minister beordrer embedsmændene til at administrere i strid med love og regler, er hun på gyngende grund.

Den nuværende regering tror tilsyneladende, at dobbeltheden i ministrenes rolle som både politiker og øverste embedsmand kan overføres til embedsapparatet, konkret til styrelseschefer som rigspolitichefen og pressechefer. Den går ikke. Embedsmænd, hvad enten de er styrelseschefer eller pressechefer, kan kun optræde som neutrale embedsmænd med alt, hvad det indebærer, og ikke som politikere eller spindoktorer. Deres kommunikation til omverdenen skal være neutral, rigtig og retvisende.

Ombudsmandens udtalelse må hilses meget velkommen. Den er kommet i anledning af en bestemt pressemeddelelse fra Skattestyrelsen, men den præciserer normer for kommunikation fra ministerier og myndigheder, som ellers har været i skred.

OLE P. KRISTENSEN