Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Nej tak til bil-forbud i det indre København

Det røde flertal på Københavns Rådhus har længe bekæmpet bilisterne, og nu vil de lukke af for biltrafik i indre by. Det vil gå ud over både private bilister, erhvervslivet og den københavnske økonomi som helhed.

bilfri
Bilfri dag i middelalderbyen i København. Et flertal på rådhuset ønsker at gøre den permanent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Jessen

Først handlede det om terrorsikring. Så konkluderede både politiet og Politiets Efterretningstjeneste, at færre biler i indre by ikke vil reducere terrorrisikoen. Derfor taler det røde flertal på Københavns Rådhus nu om plads, ren luft og klima.

Målet er dog det samme: Bilerne ud af byen, som der stod på venstrefløjens bannere i 70erne.

Allerede i 2017 besluttede et flertal bestående af Enhedslisten, SF, de Radikale og Socialdemokratiet at lukke middelalderbyen – det inderste af København – af for al biltrafik, men efter juridiske vurderinger om erstatningskrav i milliardklassen for Københavns Kommune, bliver der nu arbejdet med lidt blødere modeller. Sidste år præsenterede Teknik- og Miljøforvaltningen en rapport, der opstiller tre forskellige scenarier med tilhørende fordele, ulemper og ikke mindst omkostninger. Skal 75-85 procent af trafikken udelukkes – eller kun 5-15 procent? Skal antallet af parkeringspladser reduceres med 80-90 procent eller kun 10-15 procent? Skal alle håndværkere tvinges til at bruge cykler, og hvad med vareleverancer, taxaer og busser?

Nu vil Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen sætte gang i en såkaldt »dialogproces«, og hun håber naturligvis, at københavnerne vil være med på en »ambitiøs« løsning – altså færrest mulige biler.

Det røde flertal på Københavns Rådhus har altid hadet biler, og igen og igen har man forsøgt at gøre livet så besværligt og så dyrt som muligt for bilisterne. Det er trist, for biltrafik er en helt nødvendig del af en levende hovedstad med boliger, handel og erhverv. Engang var de københavnske politikere kede af, at hovedstadens indbyggere havde lave indkomster, i dag sukker de over, at de velstillede børnefamilier, det er lykkedes at tiltrække, gerne vil køre bil.

Naturligvis er bilisme ikke omkostningsfrit. København har problemer med både trængsel, CO2-udledning og forurening. Men lad os se lidt på fakta: Ifølge forvaltningens rapport vil der selv med det mest drastiske scenario kun blive udledt 0,9 procent mindre CO2 ud af den samlede udledning fra vejtransport i København. Partikelforureningen i hovedstaden vil heller ikke blive begrænset særlig meget, da langt det meste kommer udefra og bliver blæst ind over kommunegrænsen. Trængselsproblemet i lige præcis dén del af byen, der bliver lukket af, vil selvfølgelig blive løst, men hvad med trængslen i områderne, der grænser op til middelalderbyen? Det synes politikerne ikke at forholde sig til, og ifølge FDM vil der her mangle store parkeringsanlæg og eventuelt shuttle-busser videre, når bilisterne bliver tvunget til at stoppe turen.

At lukke af for biltrafik i den indre del af hovedstaden vil desuden have store konsekvenser for erhvervslivet og dermed ramme hovedstadens økonomi som sådan. I de mest restriktive scenarier vil detailhandlen miste mellem to og syv procent af omsætningen, restauranterne op til fem procent og de liberale erhverv mellem syv og ni procent. Hotellerne ventes at blive ramt hårdest: De risikerer at miste op til 50 procent af deres omsætning.

Københavns trafik-, miljø- og klimapolitik skal naturligvis ikke stå stille. Der skal handles, men det bør ske med større respekt for bilister og erhvervsliv og med mere tiltro til innovative løsninger og positive incitamenter, som for eksempel bedre og billigere kollektiv trafik.

AMALIE LYHNE