Når coronastrategien styres af panik, rammer den unødigt mange

Bekæmpelsen af coronavirus må ikke udvikle sig til en racismedebat, hvor vi stigmatiserer særlige grupper og rammer flere end nødvendigt. Politikerne må ikke lade sig styre af følelser, men skal i stedet forholde sig til fakta og få fingrene væk fra panikknappen.

»Denne gang er det det somaliske miljø i Aarhus, der får det til at krible i fingrene på statsministeren for at trykke på panikknappen og lave restriktioner for alle danskere om det symbolstærke mundbind,« skriver Mette Østergaard i denne leder. Martin Sylvest

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Endnu engang er regeringen ved at ændre coronastrategi, fordi panikken og følelserne vinder indpas i Statsministeriet. Denne gang er det det somaliske miljø i Aarhus, der får det til at krible i fingrene på statsministeren for at trykke på panikknappen og indføre restriktioner for alle danskere om det symbolstærke mundbind. Strategien var ellers ganske fornuftig: Test, opsporing og isolation. På den måde kunne man inddæmme smitten og kun påvirke de få - i stedet for at ramme alle danskere.