Morten Rønager fokuserer i sin kommentar i Berlingske 6. august på de midaldrende mænd i Lycra, der ifølge en tidligere kommentar fra Timme Bisgaard Munk bliver udsat for en systematisk mobning. Jeg føler behov for at sætte sagen i rette perspektiv, for selvfølgelig har begge skribenter en klar pointe.
Jeg har cykeltrænet siden 1970, først som cykelrytter og siden som motionist, iklædt den for sporten nødvendige beklædning. I langt de fleste år af min cykelkarriere på landevejene og i skovene, har der ikke været problemer. Man mødte ikke mange andre cykelryttere dengang, for først med Bjarne Riis’ sejr i Tour de France og i årene derefter, er cykelsporten blevet populær som aldrig før. Og godt for det. Problemet er blot, at de utallige cykeltrænende på nutidens stedse mere trafikerede landeveje, er blevet et stort problem. Når samtidig alt for mange cykelryttere og -motionister kører med samme hensynsløshed og egoisme, som andre trafikanter, skaber det ofte konflikter, og her har cyklister altid stået mere for skud end bilisterne – måske fordi bilen i dag er et langt mere respekteret transportmiddel end cyklen.
