Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mint bør undtages – men ikke af politikerne

Det er både dumt og hjerteløst at udvise godt integrerede børn, som kunne blive en gevinst for Danmark. Men dispensation fra de generelle regler skal ikke afgøres af en folkestemning.

»I stedet for at give politikerne mulighed for at undtage specifikke personer fra de generelle regler som beskrevet i Venstres oprindelige forslag, bør dispensation være et administrativt anliggende.« På billedet Mint. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Den 13-årige thailandske pige Mint er blevet danmarksberømt, efter at hendes ulykkelige udvisningssag er blevet et symbol på, at den stramme udlændingepolitik nogle gange rammer skævt. Mint taler dansk, hun passer sin skole, spiller fodbold og har danske veninder. Der er ingen, der kan forstå, hvorfor hun ikke må blive her – tilsyneladende heller ikke de politikere, som selv har vedtaget reglerne.

De stramme regler for familiesammenførte børn, der har boet i udlandet, er blevet til for at forhindre, at herboende muslimske familier lader deres børn gå på koranskoler i udlandet i årevis, før de kommer til Danmark.

Integrationsminister Inger Støjberg ved ganske vist ikke, hvor mange såkaldte koranskolebørn, der er tale om, men det er heller ikke så væsentligt: For det første har loven jo forhåbentlig afskrækket familierne fra at lade børnene blive i hjemlandet, og så er disse sager jo glædeligvis forsvundet. For det andet må og skal vi have en stram udlændingepolitik, og det skal naturligvis ikke være muligt for udlændinge i Danmark at afholde deres børn fra at blive integreret ved at lade dem opholde sig i hjemlandet i en længere periode.

Men samtidig har der efterhånden været adskillige sager som Mints, og det må vi finde en løsning på.

»Vi bør have en bedre vurdering af børnenes integrationspotentiale, så vi undgår sager som Mints.«


Venstre foreslog faktisk allerede i 2014 at indføre en dispensationsmulighed generelt på udlændingeområdet. Ifølge partiet burde det være muligt for ministeren at anmode Folketinget om at dispensere fra reglerne i en konkret sag, hvor lovgivningen har utilsigtede konsekvenser. Helt konkret ville en sådan dispensationsordning betyde, at et folketingsudvalg med kvalificeret flertal kunne beslutte at lade Mint blive i Danmark.

Der er flere, som taler for denne løsning: De Konservative, Dansk Folkeparti og også den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen, som i Folketingets spørgetime tidligere på ugen bad statsminister Lars Løkke Rasmussen om at tage stilling til dispensationsmuligheden – og han var ikke afvisende.

Den ansvarlige minister på området, Inger Støjberg, har derimod skiftet mening og ønsker ikke længere at give mulighed for dispensation: Hun frygter, at mulighed for dispensation vil stille borgerne forskelligt og give de ressourcestærke med medier og advokater i ryggen et forspring.

Støjbergs indvending er væsentlig. Lighed for loven er et helt afgørende retssikkerhedsmæssigt princip, og derfor er det farligt at begynde at pille ved det. Selvom alle vil kunne søge dispensation – også dem, der ikke har haft en rundtur i formiddagsaviserne – er det ikke svært at forestille sig, at et folketingsudvalg vil være særligt imødekommende i forhold til de medieombruste sager. Det er de færreste politikere, der er fuldstændig upåvirket af folkestemningen.

Nej, i stedet for at give politikerne mulighed for at undtage specifikke personer fra de generelle regler som beskrevet i Venstres oprindelige forslag, bør dispensation være et administrativt anliggende. Eller sagt på en anden måde: Vi bør have en bedre vurdering af børnenes integrationspotentiale, så vi undgår sager som Mints. I stedet for blot at se på, hvor længe barnet har opholdt sig i hjemlandet, bør integrationen her i Danmark også tages i betragtning.

Om nødvendigt må loven ændres. Det skal være muligt på én og samme tid at føre en stram udlændingepolitik og at styre udenom åbenlyst urimelige afgørelser.

AMALIE LYHNE