Mette Frederiksens mål om flere tvangsfjernelser vil styrke staten over for borgeren
Nogle gange er tvangsfjernelse det rigtige at gøre. Men det er et meget indgribende tiltag i en ofte kompleks situation, og derfor bør staten altid være varsom.

Nogle gange er tvangsfjernelse det rigtige at gøre. Men det er et meget indgribende tiltag i en ofte kompleks situation, og derfor bør staten altid være varsom.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Mette Frederiksen vil være på børnenes side. Det vil vi jo alle, men det er ikke altid så enkelt, hvad det egentlig betyder at være på børnenes side. Forenkling er dog efterhånden statsministerens varemærke, og det sås tydeligt under hendes nytårstale, hvor hun opsatte et entydigt mål om at tvangsfjerne flere børn.