Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Justitsminister Nick Hækkerup har netop sendt den såkaldte trygheds- og sikkerhedspakke i høring. Pakken indeholder en lang række initiativer, blandt andet øget masseovervågning. Med statsminister Mette Frederiksens egne ord vil hun og hendes regering øge overvågningen »massivt« og tage »vidtgående« tiltag i den retning. Der er blandt andet lagt op til en langt bredere overvågning af det offentlige rum, langvarig opbevaring af nummerpladescanninger og mulighed for i ekstraordinære situationer at lade politiet og PET overtage al TV-overvågning i landet og overvåge i realtid. Kameraer med ansigtsgenkendelse er næste skridt, og her erklærer justitsministeren sig foreløbig »positiv«.