Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

»Fremover skal 30 procent af Danmarks samlede havareal reserveres til havvindmøller,« siger klimaminister Lars Aagaard – mod nu 15 procent.

Udmeldingen kom i forbindelse med et »Grønt Marienborgmøde«, hvor klimaministeren imødegik kritikken af, at regeringen ikke interesserer sig nok for klimaet.

Selvom det lyder voldsomt at reservere 30 procent af det danske havareal til vindmøller, kan det være et nødvendigt offer i klimasagens tjeneste. Men det er klogt fuldt ud at belyse, hvor grønne klimapolitiske tiltag i virkeligheden er, når alle effekter tages i betragtning.

Nogle gange er grønne tiltag mindre grønne, end de umiddelbart ser ud til. Elbiler er grønnere end benzinbiler, men produktionen af elbilens batteri udleder mere CO₂ end produktionen af en benzinbil.

Derfor skal en elbil køre en del kilometer på grøn el, før den er mere grøn. I nogle elbilmærker kan batteriet i praksis ikke repareres, så selv små skader medfører, at elbiler med få kilometer på tælleren må kasseres. Elbiler sendes alt for hurtigt til skrotning, viste for nylig en undersøgelse fra nyhedsbureauet Reuters. Det er hverken godt for klimaet eller økonomien.

Havvindmøller har nogle negative virkninger på natur og miljø. Det kan være en nødvendig pris at betale, men den pris må afvejes mod gevinsten, og hvis den afvejning ikke giver et plus, så er det ikke noget grønt projekt.

Havvindmølleparker skal godkendes, før de kan opføres. En godkendelse af en havvindmøllepark forudsætter blandt andet en vurdering af projektets virkning på miljøet – en VVM-redegørelse.

Så langt så godt. Men én ting er en vurdering af det enkelte projekts virkning på miljøet. En anden ting er, hvordan vindmøller på 30 procent af havarealet samlet påvirker miljø og natur. Selvom de negative virkninger af det enkelte projekt er acceptable, kan alle projekternes samlede virkning på natur og miljø være uacceptable.

Der er brug for et overblik over og en samlet vurdering af de miljø- og naturmæssige konsekvenser af den massive udbygning af havvind, Lars Aagaard foreslår.

Den vurdering omfatter en beregning af CO₂-udledningen fra anlægsfasen af havvindmølleparker og energiøer. Havvindmølleparker og energiøer kræver anselige mængder af beton og stål, som udleder CO₂. Så de starter ligesom elbiler med et negativt klimaaftryk, som skal tages med i det samlede klimaregnskab.

Det kan være politisk farligt at glemme CO₂-udledningen i anlægsfasen. Det kan tidligere transportminister Benny Engelbrecht tale med om. Han udleverede ikke tallene for CO₂-udledningen i anlægsfasen i en infrastrukturaftale. Det medførte, at et flertal i Folketinget mistede tilliden til ham, så han måtte gå af.

Den grønne energi skal nyde fremme, men der skal være åbenhed, grundighed og ærlighed om de omkostninger, det medfører. Der er ikke kun omkostninger i økonomisk forstand. Den grønne energi har også negative konsekvenser for natur og miljø. Det må der være ærlighed omkring, ellers giver det bagslag i det lange løb.

Derfor skal produktion og indretning af elbiler og havvind ske med en omtanke, der reducerer miljø- og naturomkostninger. Elbilers batterier skal kunne repareres og udskiftes. Energiøer skal hellere baseres på stålkonstruktioner a la boreplatforme end på store betonklodser. Først og sidst skal der være ærlighed også om de negative konsekvenser.

OLE P. KRISTENSEN