Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Lad livet og kulturen få plads i vores by

Frederiksberg Kommune har fremlagt en stærk vision for, hvordan et af de sidste rum til byudvikling i kernen af hovedstaden skal udvikles.

Hvor er det dog befriende at høre, at selv om flere boliger og dermed flere borgere er ekstra penge i kommunekassen, så er det ikke boligkvadratmeter, der står øverst på ønskesedlen for Frederiksbergs politikere, når der skal ske nyt på kommunens hospitalsgrund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

»Boliger er ikke et mål i sig selv,« siger Frederiksbergs konservative borgmester, Simon Aggesen, når han skal fortælle om planerne for byudviklingen på Frederiksbergs gamle hospitals grund. 150.000 kvadratmeter i hjertet af hovedstaden står foran en gennemgribende forandring, fordi det gamle Frederiksberg Hospital skal lukket.

Hvor er det dog befriende at høre, at selv om flere boliger og dermed flere borgere er ekstra penge i kommunekassen, så er det ikke boligkvadratmeter, der står øverst på ønskesedlen for Frederiksbergs politikere.

De har nu en enestående mulighed for at tilføre byen noget af det, den mangler. Og med en stor befolkningstilvækst til hovedstaden er det som bekendt ikke borgere. Det er en sjælden chance. Frederiksberg er den tættestbefolkede kommune i landet, og der er ikke meget plads tilbage at udvikle på.

De 150.000 kvadratmeter skal derfor bruges med omtanke, og den vision, som nu er lagt frem, har gode takter.  For der lægges op til et grønt byrum med plads til at leve i. Med plads til forskellighed og et kulturliv, der skaber liv i bydelen fra dag 1.  Et »åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor liv og ro forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger og sin egen identitet«, står der i visionen.

Det bør også betyde, at kulturlivet i bydelen får lov at blomstre.

Kulturen er det, der kitter os sammen. Der, hvor vi møder hinanden og skaber vores fælles rum. Ikke buret inde i store boligområder uden liv mellem husene.

Kulturlivet er afgørende for, hvordan vi udvikler os både som samfund og enkeltvis. Det er i mødet med andre, at vi inspireres, udfordres og flytter os. Derfor giver det al mulig mening, at man på Frederiksberg vil gøre hospitalsgrunden til et sted med både liv og åndehuller.

Byudvikling handler ikke om at stuve flest muligt mennesker ind på mindst mulig plads. Det handler om at skabe rum og åndehuller, der giver os den livskvalitet, der netop skal gøre hovedstaden så fantastisk at leve i. Også med økonomiske briller giver det mening. Flere undersøgelser peger på, at både boligpriser og erhvervsliv har fordele af at være tæt på levende byrum.

København bliver jævnligt kåret som en af de bedste byer i verden at leve i. Med rette. For i modsætning til nogle andre hovedstæder giver København plads til livet. Ikke kun til trafik og boliger. Her er plads til børnene. Plads til at cykle og gå. Plads til at bade i havnen. Til at spise og drikke. Til at leve og elske.

Det skal ikke alt sammen ligne hinanden. Hovedstaden har heldigvis sine forskellige kvarterer og særlige lommer. Det skal den blive ved med at have. Hvis alt og alle ligner hinanden, mister Købehavn sin sjæl.

På Berlingske elsker vi København. Og vi kårer hvert år byens bedste inden for en lang række kategorier. I øjeblikket spørger vi også jer læsere, hvad I mener bør være Københavns vartegn. Det er der stor interesse for og mange meninger om. For københavnerne går meget op i deres by. Et tegn på et engagement, der får byen til at udvikle sig.

Det er fine ord, der nu fylder visionen for udviklingen af Frederiksbergs hospitalsgrund. Det bliver interessant, om de gode intentioner følges til dørs. For projektet er unikt for hovedstaden og kan blive et symbol på, hvordan vi indretter en by, som vi ikke kun skal bo i, men også leve i.

METTE ØSTERGAARD