Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Lad Danmark holde det, vi har lovet, Trine Bramsen

Vores nye forsvarsminister bør gøre det klart, at Danmark står ved sit løfte om at bruge to pct. af BNP på forsvarsbudgettet.

Trine Bramsen forlader Elysee-palæet i Paris efter en europæisk arbejdsfrokost på Bastille-dagen. Forsvarsministeren får nok at se til med de mange sikkerhedspolitiske trusler rundt om i verden. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEOFFROY VAN DER HASSELT

Først og fremmest skal lyde et tillykke med udnævnelsen til Danmarks nye forsvarsminister, Trine Bramsen. Postens vigtighed kan ikke overvurderes i disse år, hvor gamle og nye regimer i stigende grad udfordrer Vestens liberale demokratiers indflydelse både økonomisk og militært.

Forsvarsministeren får nok at se til: Den amerikanske præsident rystede sine allierede ved at kalde NATO for forældet - dog for senere at understrege USAs forpligtelse til atlantpagten. Medlemslandet Tyrkiet, der i forhold til Mellemøsten har afgørende strategisk betydning, går med raske skridt bort fra at være et sekulært demokrati og er begyndt at udvikle et varmt forhold til Rusland, som man nu køber våben af.

Og mens vi er ved Rusland, kan der næppe herske tvivl om, at Vladimir Putin finder al svækkelse af NATOs og Vestens indflydelse ønskværdig. Den russiske præsident benytter enhver lejlighed til at forsøge at så splittelse i NATO såvel som i EU. Som vores amerikanske allierede måtte sande i forbindelse med præsidentvalget 2016, har Rusland opbygget et effektivt og betragteligt cyberkrigs-apparat, der formår at blande sig i vestlige valghandlinger, ligesom den russiske annektering af Krim i 2014 og indblanding i den syriske borgerkrig til fordel for despoten Bashar al-Assad har vist, at Putin ikke lader sig afskrække af vestlige protester på samme måde som for bare få år siden.

På hjemmefronten fylder Arktis økonomisk og sikkerhedspolitisk mere og mere i takt med isens tilbagetrækning, og både Kina og Rusland har store interesser i regionen. Det var derfor fornuftigt af den forrige regering sidste år at træde til med dansk finansiering, da Kina ønskede at bygge to nye lufthavne i Grønland. Og nu taler regeringen om at bidrage til en international flådemission i Hormuz-strædet.

Der er altså nok at tage fat på. Og det kan et lille land som Danmark naturligvis ikke gøre alene. Derfor er vi med i  NATO. Men den sikkerhed, et medlemskab giver, er ikke gratis, og derfor er det bekymrende, når Trine Bramsen i TV 2 News taler om, at vi kan få et forsvar, der kan det hele, uden at betale mere end 1.5 pct. af BNP til forsvarsbudgettet. Og det til trods for, at vi - og de øvrige medlemmer - efter mange års amerikansk pres har forpligtet os til at arbejde os hen imod at betale to pct. af BNP.

Det mål er en dyr post for mange lande, der indtil videre groft sagt har smilet pænt og ladet amerikanerne betale gildet. Men det er både uhæderligt og uhensigtsmæssigt. Vi er kun stærke sammen - og der er som sagt mange, der ikke ønsker at se os stærke.

Under den forrige forsvarsminister blev forsvarsbudgettet sat i vejret, men slet ikke i den grad, vi har lovet.

Den nytiltrådte tyske forsvarsminister og CDU-leder, Annegret Kramp-Karrenbauer, har netop efterlyst flere midler til det tyske forsvar - og benyttede lejligheden til at understrege, at efterlysningen ikke skyldtes udenlandsk (læs amerikansk) pres. Sidstnævnte kan man tro på eller lade være, men det er under alle omstændigheder et rigtigt træk.

Danmarks nye forsvarsminister bør se på verdens tilstand og så holde det, vi har lovet vores allierede. To pct. af BNP til forsvarsbudgettet.

KARL KÜHLMANN SELLIKEN