På 75 års-dagen for D-Dag: Europa må vågne og minde USA om vigtigheden af NATO

Vi kan fortsat lære af D-Dag i 75-året for den vellykkede invasion af Europa – ikke kun i form af militær og civil planlægning, men også et stærkt transatlantisk samarbejde, der har sikret Europa og USA siden 1945.

Det er 75 år siden, at de allierede gik i land i Normandiet for at nedkæmpe Nazityskland. 6. juni 1944 var på mange måder fødslen af det transatlantiske samarbejde. Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I de tidlige morgentimer 6. juni 1944 gik de allierede i land i Normandiet. Års planlægning blev sat på spil – det gjaldt den morgen om at få et fodfæste, så man kunne fjerne den nazistiske besættelse af Europa. Man frygtede enorme tab, men invasionen blev gennemført. Ud af landgangsfartøjerne kom ikke kun de allierede styrker, men også tanken om et transatlantisk fællesskab.