Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Flere penge til NATO er en nødvendighed

Meget har ændret sig siden NATOs oprettelse i 1949, men hvis vi vil beholde vores vestlige liberale demokrati, må vi indse, at en stærk forsvarsalliance stadig er afgørende.

70 år efter NATOs fødsel har vi stadig brug for alliancen og dens artikel fem - den berømte musketér-ed - der forpligter medlemslandene til at forsvare hinanden. Her deltager tyske soldater i sidste års stort anlagte Trident Juncture øvelse i det nordlige Norge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergent Marc-Andre Gaudreault / NATO / Ritzau Scanpix

Tidligere på ugen blev den gamle dame fejret i den amerikanske hovedstad under de fineste former. Hun har været en stor succes gennem sine 70 år her på jord, hvor hun har beskyttet dem, der har troet på hende. Men fejringen kom med en advarsel om ikke at hvile på laurbærrene.

»Succes i fortiden er ikke en sikkerhed for det samme i  fremtiden,« som NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde onsdag i en tale i den amerikanske kongres i anledning af alliancens 70-års fødselsdag dagen efter.

Og deri har han ret. Forsvarsalliancen blev skabt i 1949 for at holde Sovjetunionen stangen. Det regime er i dag lykkeligvis endt på historiens mødding, men desværre er NATO 70 år senere lige så bydende nødvendig for vores sikkerhed som dengang.

USAs præsident, Donald Trump, har tidligere stillet spørgsmål ved værdien af NATO, som han har kaldt forældet, hvilket fik de andre medlemslande til at blegne. Trump har dog siden ændret holdning og sagt, at USA er »med NATO 100 procent«. Og tak for det. Trumps kritiske udtalelser var ofte både uskønne og bekymrende, men de var i høj grad udtryk for amerikansk frustration med de fleste andre medlemslandes manglende vilje til at bruge mindst to pct. af BNP på forsvaret - noget, de ellers i 2014 forpligtede sig til at yde.

Desuden er det ikke urimeligt at spørge - sat på spidsen - hvorfor amerikanerne skal blive ved med at betale gildet for europæernes sikkerhed. Den tanke er Trump ikke den første præsident, der har fået, men man må give ham, at hans bombastiske udtalelser har fået en række allierede, herunder Danmark, til at udvide deres forsvarsbudget.

»Foruden cyberkrig og indblanding i vestlige valg behøver man ikke se længere end til Ukraine og annekteringen af Krim for at vide, at præsident Vladimir Putins respekt for Vesten kan ligge på et meget lille sted.«


Der er god grund til at opruste. Mens vi ikke længere skal bekymre os om Sovjetunionen, er truslen fra Rusland også i dag betydelig. Foruden cyberkrig og indblanding i vestlige valg behøver man ikke se længere end til Ukraine og annekteringen af Krim for at vide, at præsident Vladimir Putins respekt for Vesten kan ligge på et meget lille sted. Og som beskrevet her i avisen, er det danske forsvar i dag godt rustet til at håndtere oprørskrige, som vi har erfaring med fra Irak og Afghanistan, mens det ser værre ud med evnen til at indgå i mere regulære krige, der kan vente i fremtiden som følge af det ændrede trusselsbillede. Det kan koste danske soldater livet, advarer eksperter og hærens interne kontrollant. Det er naivt at tro, at vi kan skrue ned for vores territorialforsvar.

I det hele taget ser det sikkerhedspolitiske billede anderledes ud end i 1949, og NATO skal også omstille sig til at kunne bekæmpe terrortruslen, der skaber nye udfordringer. Men den måske største kommende trussel kan vise sig at være Kina, der hastigt opruster sit militær og har vist, at man ikke er bange for at spille med musklerne. Det kan man bl.a. se i Det Sydkinesiske Hav, hvor kineserne bruger deres stadigt større flåde til at gøre landets tvivlsomme territorialkrav gældende. Kina har i årevis været en økonomisk supermagt og kan hurtigt udvikle sig også til at blive en militær en af slagsen.

Men der er jo ingen, der ønsker krig, vil nogle indvende. Puster vi ikke bare til ilden ved at opruste i stedet for at gå i dialog?

Dertil er svaret, at NATO netop eksisterer som afskrækkelse, så vi kan undgå krig. Vi skal naturligvis altid benytte os af diplomati først, men det føres nu engang, som Ronald Reagan sagde det, bedst fra en styrkeposition.

KARL KÜHLMANN SELLIKEN