Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Konkurrence er bureaukratiets stærkeste modstander

I årtier har regering efter regering kæmpet forgæves mod papirbunkerne i det offentlige. Det er på tide at tænke nyt: Konkurrence er langt mere effektivt end stort anlagte politiske handleplaner.

Bureaukrati er også et problem i den private sektor, men når det trods alt slet ikke står så grelt til dér som i det offentlige, skyldes det konkurrencen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Bureaukraternes fagforening DJØF har blæst til kamp mod bureaukratiet. I et nyt udspil foreslår foreningen, at offentligt ansatte fra 2025 skal bruge ti timer mere om måneden ansigt til ansigt med borgerne. Desuden skal sygeplejersker, politibetjente, jurister i jobcentre og andre faggrupper have mere frihed til selv at tilrettelægge deres arbejde.

Det er bestemt på sin plads at rose DJØF for ambitionen. Kampen mod unødigt bureaukrati i den offentlige sektor er så vanskelig og så omfattende, at der er brug for alle gode kræfter.

Men oplægget risikerer paradoksalt nok i sig selv at føre til endnu mere bureaukrati: Hvis alle faggrupper skal øge den borgernære kontakt med præcis ti timer om måneden, kræver det selvsagt kontrol og evaluering, ligesom DJØF foreslår, at de konkrete metoder skal udarbejdes af fem forskellige såkaldte »nærhedspartnerskaber«, hvor der skal sidde eksperter, politikere, erhvervsfolk, fagforeningsfolk og repræsentanter fra myndigheder, interesseorganisationer og borgerorganisationer.

Først skal deltagerne kortlægge det nuværende omfang af borgernær kontakt. Dernæst skal de definere begrebet faglig frihed og opstille mål for den faglige frihed. Så kommer arbejdet med at udarbejde målemetoder og planlægge, hvordan disse skal foretages og gentages. Endelig skal deltagerne i de fem nærhedspartnerskaber udvikle konkrete løsningsforslag. Arbejdet skal gennem tre forskellige faser.

Pyh, man kan allerede se papirbunkerne for sig!

DJØFs udspil skal ses som et indspark i debatten om regeringens bebudede nærhedsreform. Reformen lyder umiddelbart både nødvendig og sympatisk, men vi kender endnu hverken indhold eller timing, så indtil videre er der ikke grund til at tro, at den vil se anderledes ud end de utallige andre reformer, som skiftende regeringer gennem årtier har lanceret uden nævneværdige resultater. Bureaukratiet er gennem alle årene vokset ufortrødent videre.

Derfor er det – hvad enten man er regering eller fagforening - ikke nok at komme med den samme type politik, som vi har set så mange gange før. Der er tværtimod grund til at tvivle på, om reel afbureaukratisering overhovedet kan ske ved hjælp af sindrige masterplaner udtænkt på Christiansborg eller i andre politiske fora.

Bureaukrati er også et problem i den private sektor, men når det trods alt slet ikke står så grelt til dér som i det offentlige, skyldes det konkurrencen: Incitamentet for at gøre processerne så enkle og så smidige som muligt er meget stærkt, og de virksomheder, der ikke formår at følge med, vil bukke under.

Sådan er det ikke og sådan kan det aldrig blive i den offentlige sektor. Men det er bestemt muligt at bruge konkurrence og frit valg langt mere offensivt, end vi gør i dag. Når offentlige organisationer konkurrerer imod hinanden, opstår der nye ideer, som kan forbedre og effektivere arbejdsgangene til glæde for både borgere, medarbejdere og statskasse. Konkrete og brugbare ideer, som det er umuligt at forestille sig, at ministre eller deltagere i et »nærhedspartnerskab« kan udtænke. Konkurrence er simpelthen det overflødige papirarbejdes stærkeste modstander.

Vi har brug for et velfungerende offentligt bureaukrati, der sikrer borgernes rettigheder og forhindrer snyd med offentlige midler, men vi har samtidig brug for at fjerne det unødige bureaukrati. Både de menneskelige og de økonomiske fordele er enorme.

AMALIE LYHNE