Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kommunerne skal fokusere på kerneopgaver, ikke på PR

Det er forkert, når kommunerne bruger skattekroner på lobby- og brandingvirksomhed. De skal koncentrere sig om kerneopgaverne og gøre sig »lækre« ved at løse dem godt og billigt.

Et enigt byråd i Tønder Kommune prøvede i 2017 at hyre et lobbybureau med det formål at få flere statslige arbejdspladser til den sønderjyske kommune. Den slags er Tønder dog ikke ene om. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Kommunernes økonomi er hårdt presset, lyder den evige klagesang fra kommunerne og Kommunernes Landsforening. Selv om de vender hver en femøre, er de presset til at skære i kernevelfærd som daginstitutioner, folkeskole og ældrepleje, klager de videre. Klagesangen kan være svær at forstå, når de tørre tal viser, at det offentlige forbrug stiger år efter år.

Kommunernes økonomi er dog ikke mere presset end at de hvert år bruger flere hundrede millioner af kroner på PR- og lobbykonsulenter, dokumenteret i en serie Berlingske-artikler. De mange penge bruges på at drive lobby-virksomhed i forhold til regering og folketing og på at brande kommunerne. Et storslået eksempel på branding var Aarhus Kommunes investering på 1 mio. kr. i et nyt slogan: »Aarhus - Danish for progress«, som dog floppede fælt.

Er det ikke under alle omstændigheder spild af penge, når kommuner bruger penge på lobbyisme og branding, har det nogen gavnlig effekt for borgerne i kommunerne? Det har det formentlig stort set aldrig. Eksemplet med Aarhus' nye slogan illustrerer pointen. Chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, formulerer det mere generelt: »Der sker et enormt samfundsmæssigt spild ved, at kommuner kaster sig ud i konkurrence om, hvem der skal have nye arbejdspladser, tilflyttere eller virksomheder. Der bliver jo ikke flere arbejdspladser eller borgere i Danmark af den grund«. Det har Roger Buch så åbenbart helt ret i.

Så hvis kommunerne foretog en seriøs cost-benefit-analyse af den slags udgifter, ville de nå frem til, at det ikke er pengene værd, allerede derfor burde de spare millionerne og bruge dem til noget mere fornuftigt. Men cost-benefit-analyse er ikke kommunernes spidskompetence, selv om den metode med fordel kunne bruges på alle kommunernes udgiftsområder.

Det vigtigste argument imod kommunernes brug af professionelle lobbyister og PR-agenter er imidlertid, at det mangler legitimitet. Tvangsudskrevne skattekroner skal bruges på at løse kommunale opgaver, pengene må ikke bruges på andet. Hvad der er kommunale opgaver, er beskrevet i lovgivningen, og så er der en lille kattelem, i form af »kommunalfuldmagten«, der tillader visse aktiviteter uden lovhjemmel. Men skattefinansieret lobby- og brandingvirksomhed falder eller bør falde uden for det tilladte.

Må kommuner da slet ikke drive lobbyvirksomhed? Det må de gerne via byrådsmedlemmernes partier og ved møder og den slags med landspolitikere og embedsmænd i centraladministrationen. Brug af offentlige midler uden andet formål end lobbyisme er ikke acceptabelt. Den del af KL's virksomhed, som alene er lobbyisme, befinder sig i en gråzone, hvis legitimitet kan drages i tvivl.

Må kommuner slet ikke brande sig i konkurrencen om nye indbyggere og virksomheder? Det må de da hjertens gerne, men der må ikke bruges skattepenge på tom propaganda og mere eller mindre vellykkede slogans. Midlet skal være en dygtig og professionel varetagelse af kommunens kerneopgaver ved anvendelse af så få ressourcer som overhovedet muligt. Det er helt i orden at konkurrere på at have de bedste daginstitutioner, de bedste folkeskoler, den bedste ældrepleje, den hurtigste byggesagsbehandling og den laveste skat.

Hvis kommunen løser kerneopgaverne godt og billigt, skal det glade budskab nok sprede sig til borgere og virksomheder uden at det koster kommunen en krone.

OLE P. KRISTENSEN