Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kollerup vil være en elendig realkreditdirektør

En statsgaranti er et af de skarpeste værktøjer, som en regering har i skuffen. Statsgarantier bør reserveres til ekstreme tilfælde som finanskriser og bør aldrig anvendes uden stærke og objektive begrundelser. Ellers er det lemfældig omgang med skatteborgernes penge, der udvisker forskellen mellem offentlig og privat. Et ansvarligt flertal i Folketinget bør sætte ministeren på plads.

Nu angriber erhvervsminister Simon Kollerup (S) også realkreditten. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Lad os kalde det belejlig timing, at bankernes og reakreditinstitutternes minister, Simon Kollerup (S), midt i en dårlig sag om et udrejsecenter for kriminelle udlændinge, der ind til tirsdag aften havde kurs mod Langeland, pludselig har gode nyheder til landdistrikterne.

Regeringen vil indføre en ny model, hvor staten kan udstede en statsgaranti på den yderste del af realkreditlånet i kommuner med en lav kvadratmeterpris. I Danmark må realkreditinstituterne belåne op til 80 procent af boligens værdi. Tilbuddet fra ministeren er en statsgaranti på 60-80 procent af boligens værdi, om end de nærmere betingelser – det med småt – mangler at blive fremlagt. Amerikanske erfaringer tyder på, at kravene for at få en statsgaranti kan være temmelig indviklede.

Den kyndige boligekspert Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter er positiv. Hans pointe er, at 10-12 procent af boligerne i en række jyske kommuner og på Lolland står uden noget cpr-nummer på adressen. Hertil kan man spørge, om en statsgaranti er den rette vej til at løse et demografisk problem.

Kollerups argumentation er endnu et angreb på finanssektoren: »For os som regering er det rigtig vigtigt, at Danmark ikke knækker over og det skal ikke være dit postnummer, der afgør, om du kan få lov til at købe drømmeboligen,« siger Simon Kollerup, som i citatet reelt anklager realkreditten for systematisk negativ forskelsbehandling af landdistrikterne.

Det er da muligt, at der er nogen, der har skrevet til den postkasse, som Kollerup etablerede sidste efterår for at få danskerne til fortælle om konkrete tilfælde, hvor postnummeret har fået realkreditinstituttet til at vende tommelfingeren ned. En postkasse er ikke noget grundlag for seriøs politik. Ministeren mangler at fremlægge klar dokumentation for det problem, som han vil løse.

Finanssektorens organisation, FinansDanmark, har over for Folketingets erhvervsudvalg fremlagt en måling, som viser, at ni ud af ti realkreditlån bliver godkendt, uanset om lånet bliver bevilget i byerne eller i landdistrikerne.

Det er endnu mere opsigtsvækkende, at professor Michael Møller fra CBS i en seks år gammel rapport om finansiering af boliger i netop landdistrikterne, bestilt af den daværende socialdemokratiske erhvervsminister, Henrik Sass Larsen (S), i 2015, konkluderer, at realkreditsystemet fungerer, og at der ikke er grundlag for at foreslå nye initiativer.

Alle kan være enige om, at mange landdistrikter har lidt under kommunalreformen i 2007 og tendensen til urbanisering. Der findes konkrete svar på den udfordring i generelle tilskud til erhvervsudvikling, det kommunale udligningssystem og nedrivningspuljer.

Den konservative erhvervsordfører, Mona Juul, har fuldstændig ret, når hun advarer mod at gøre Simon Kollerup til en slags bankdirektør. Hvorfor skulle staten være bedre til at vurdere huse, pantsikkerhed og privatøkonomi end realkreditten?

En statsgaranti er af de skarpeste værktøjer, som en regering har i skuffen. Statsgarantier bør reserveres til ekstreme tilfælde som finanskriser, og bør aldrig anvendes uden stærke og objektive begrundelser. Ellers er det lemfældig omgang med skatteborgernes penge, der udvisker forskellen mellem offentlig og privat. Et ansvarligt flertal i Folketinget bør sætte ministeren på plads.

THOMAS BERNT HENRIKSEN