Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kan en borgerlig redde litteraturen?

Aftrædende teaterchef på Det Kongelige Teater og ny direktør på forlaget Gyldendal, Morten Hesseldahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

En kæmpe i dansk kulturliv har mistet sin øverste chef. En anden kæmpe har til gengæld fået ny administrerende direktør. Morten Hesseldahl gik tidligere på ugen fra Det Kongelige Teater til Gyldendal og måske fra det ene sæt divaer til det andet.

For det danske forlag har ikke blot en årlig omsætning på op mod én milliard kroner. Det danske forlag står ikke alene som en dominerende spiller på landets bogmarked og dermed en afgørende vægt i dansk tankegods. Gyldendal er også en virksomhed med endog meget store forpligtelser – både set gennem dets egne læsebriller og faktuelt i forhold til aktionærerne.

Spørg bare dens litterære direktør, Johannes Riis. »Man er forpligtet til at gøre sig umage,« sagde han for nogle år siden. Forlaget følte endda »en forpligtelse over for den danske litteratur til at pleje den og holde den i gang.« At den litterære direktør tager pligterne på sig, er som udgangspunkt en god ting.

Men enhver med kendskab til vilkårene i Klareboderne med guldtrykket og de mange gesvejsninger over døren vil også finde det på tide. Når forfatteren Morten Hesseldahl træder ind og sætter sig i chefstolen, vil han finde flere hundrede medarbejdere af højeste kvalitet – og endnu højere bjerge af støv.

Det hæderkronede forlag udgiver for mange bøger af for ringe kvalitet. Frekvensen i øjeblikket ligger vel på godt og vel en ny bog hver eneste dag. Hvis man satsede på det halve, ville man både gøre os alle klogere og endda forblive storspiller på markedet.

Aktionærerne har igen og igen brokket sig højlydt over katastrofale satsninger på ideer fra i forgårs og set unødigt mange pengesedler få vinger.

Problemet er ikke de fantastiske og nogenlunde fejlfrie bøger fra forlaget. For de findes helt bestemt. Endda i stort tal. Problemet er hele selvforståelsen som forlaget med de rigtige holdninger plus bjergene af bøger om selvhjælp og det rigtige sprog til din hund.

Og nej: Gyldendal skal på ingen måde tro sig alene om den slags udfordringer. Store dele af det litterære parnas i dagens Danmark lider under en klassisk forveksling af smalle bøger med kloge bøger. Men lige præcis Gyldendal har i årevis brugt helt uoverskuelige summer på kulturradikale forfattere med fingrene i egen navle og stadigt færre læsere.

Forlagets nye direktør ligner i den forstand et rigtigt valg. Han har på relativt kort tid vendt Det Kongelige Teater fra et lidt trist sted for eliten til et stærkt sted for bredden. Senest bevist ved den femstjernede forestilling til Svend Brinkmanns tekster og den femstjernede version af »Barberen i Sevilla« – og publikumsmæsssigt bevist ved et større publikum end nogensinde.

Han kommer en smule sent i forhold til nogle strengt nødvendige satsninger og et par fravalg af de hårde. Men han har stået i lignenede situationer før. Og vundet.