Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
De seneste uger har teateranmelder Anne Middelboe, Det Kongelige Teaters bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen, og teaterforsker Stig Jarl krydset klinger i Informations spalter. Striden handler om, hvorvidt Det Kongelige Teater har manipuleret med sine besøgstal, da man tidligere på året kunne præsentere det højeste besøgstal i teatrets 270 år. Problemet er ifølge teaterforsker Stig Jarl, at teatret tæller »revl og krat med« – herunder »gæstespil, erhvervsarrangementer, udlejning og workshops«.
Historien minder om, da Politiken sidste år kunne fortælle, at en lang række museer puster deres besøgstal kunstigt op ved at tælle alle, der går igennem døren, med som gæster, uanset om de indløser billet til udstillingen eller ej. »På Ragnarock tæller medarbejdere, der skal ud at ryge, håndværkere, der skal arbejde, og gæster, der vil drikke en kop kaffe i museets café, med i besøgstallet,« skrev Politiken 22. maj 2017.
Richard Evans, der er direktør på Beamish Museum i England, har tidligere refereret til dette som »the magic eye«. Det er med andre ord et velkendt fænomen også uden for Danmarks grænser. Men hvorfor ser vi denne tendens til måske lidt for kreative tællemetoder?
At tænke kulturkommercielt
For det første oplever kulturinstitutionerne et stigende politisk pres for at få flere gæster, og for det andet kan et større besøgstal gøre det lettere at finde sponsorer, hvilket er blevet endnu vigtigere i en tid med faldende offentlige bevillinger.
Problemet er, at det risikerer at skade kulturlivets troværdighed. Betyder det så, at landets teatre, museer og orkestre fremover kun bør opgive de publikummer, der rent faktisk har set en forestilling, udstilling eller koncert? Nej.
Når Det Kgl. Teater har succes med erhvervsarrangementer, udlejning af lokaler og workshops – og når Ragnarock har succes med sin café – viser det, at flere kulturinstitutioner er blevet dygtigere til at tænke kulturkommercielt og er blevet mere optaget af at give brugerne en hel oplevelse. Det er med til at give flere danskere en følelse af, at teatret og museet også er for dem.
Direktør på ARoS, Erlend Høyersten, og direktør på SMK, Mikkel Bogh, har derfor en pointe, når de i JP 21. juni 2017 argumenterer for, at alle bør tælles med, uanset om de indløser billet eller ej.
En løsning kunne dog være at opgive to tal. Et tal over hvor mange, der har indløst billet, og et tal over hvor mange personer, man i alt har været i berøring med. Denne tællemetode skaber gennemsigtighed og bruges allerede i dag af flere af landets 16 Videnspædagogiske Aktivitetscentre, f.eks. Lille Vildemosecenteret og Geo Center Møn. Det vil gøre besøgstallene mere transparente og vil tilmed fortælle historien om, at man på Det Kgl. Teater faktisk gav værdi tilbage til endnu flere end de opgjorte 806.465 gæster i 2017, da rundvisninger og cafégæster ikke er medtalt.