Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Sundhedsminister Magnus Heunicke hjemsendte i december sidste år Mads Melbye, direktør for Statens Serum Institut (SSI), og satte Kammeradvokaten til at undersøge en mistanke om fejl og uregelmæssigheder. Holder mistanken, »så har vi en sag i en meget, meget alvorlig skala«, udtalte Heunicke dengang, og fortsatte, »Kammeradvokaten har en begrundet mistanke om 'urent trav' i forbindelse med et vaccinesalg til Indien.« Mistanken gik på, at ønsket om personlig vinding havde tilsidesat SSIs interesser.