Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Jamen, velkommen. Så fik vi en ny, markant økonomisk vismand, der kun brugte få uger til at træde i karakter som vagthund i den økonomiske politik. Det kræver en portion mod, når den nye dreng i vismandsklassen, økonomiprofessor Nabanita Datta Gupta – den kun anden kvindelige vismand siden 1962 – i et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten direkte udfordrer statsminister Mette Frederiksens (S) vigtigste løfte til sine vælgere, nemlig løftet om at indføre en ret til tidlig tilbagetrækning.