En hån mod de privatansatte: Alle må bidrage ekstra i en krisetid. Også skolelærerne

Folkeskolen kan ikke åbne lige efter påske, mener KL, fordi lærerne skal have tid til at afvikle ferie og forberede sig på, at eleverne kommer tilbage. Udtalelsen er absolut ikke udtryk for samfundssind, men derimod en hån mod privatansatte, der holder økonomien i gang med blodsmag i munden.

Mens privatansatte kæmper med blodsmag i munden for at få enderne, økonomien og familielivet til at hænge sammen, så kan man i folkeskolen åbenbart godt tage det lidt med ro, må man åbenbart forstå på formanden for KLs Børne og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersens, udtalelser. Henning Bagger

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Coronakrisen kræver noget særligt af os alle. Landet er i undtagelsestilstand, hverdagen og normaliteter for social opførsel vendt på hovedet, og i erhvervslivet kæmper mange for at kunne få deres forretning til at overleve og sikre arbejdspladser.