Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det skal koste dyrt at true politikere på nettet

Zenia Stampe er desværre ikke den eneste politiker, der udsættes for digitale trusler. Svaret er blandt andet konsekvente politianmeldelser, når det sker. Også truslerne sker via de sociale medier.

zenia
Den slags trusler, der ramte Zenia Stampe søndag, er ikke et engangsfænomen. Tværtimod er det blevet relativt almindeligt, at den hårde tone, der findes overalt på især de sociale medier, kammer over i egentlige trusler eller det, der ligner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Søndag fik det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe følgende besked via Messenger: »Du og dit barn fortjener at dø! Helst dit klamme afkom først, så du kan lide, og først flere år senere, efter du har levet i mørk depression, da skal du dø en langsom og smertefuld død.« Samme dag fik hendes mand en opringning fra en person, der bad ham fortælle Zenia Stampe, »at hun er en møgluder«.

Zenia Stampe skrev selv om episoderne på Facebook mandag. Derfor er det muligt at referere dem.

Havde de været et enkeltstående tilfælde, kunne man have bagatelliseret det som udslag af en enkelt syg mands hjerne - måske to. Men desværre: Det, der ramte Zenia Stampe søndag, er ikke et engangsfænomen. Tværtimod er det blevet relativt almindeligt, at den hårde tone, der findes overalt på især de sociale medier, kammer over i egentlige trusler eller det, der ligner. Berlingske kan således bringe vidnesbyrd fra en række politikere, der har været udsat for lignende chikane og trusler som dem, Zenia Stampe forleden måtte gennemleve.

Det er en helt uacceptabel udvikling. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste danskere godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt, også på de sociale medier. Men flere og flere stiger af, fordi et mindretal bliver stadig mere grove, svinske og til tider truende i deres digitale adfærd. Det er et problem, vi som samfund er nødt til at tackle.

Det kan gøres på flere måder.

For det første bør alle ansvarlige, fornuftige borgere, der har en stemme i debatten, tage entydigt afstand fra den voksende digitale trusselskultur, som særligt politikere - men også andre - udsættes for. Som man kan se fra selv det nære udland (og fra et par enkelte episoder herhjemme), er der bekymrende kort afstand fra verbale eller skriftlige trusler til en situation, hvor politikere ikke kan føle sig sikre på at færdes uantastet i det offentlige rum. Derved bliver truslerne en udfordring for et frit og åbent demokrati.

For det andet er det værd at opfordre til særligt at tage afstand, når truslerne rammer folk, man ikke som udgangspunkt deler holdninger eller stand med. Der tales meget om tillidskrisen mellem politikere og presse; her må vi i de klassiske medier bakke politikerne 100 procent op. Der er ikke noget men, uanset om truslerne rammer Zenia Stampe, Inger Støjberg eller andre. Ytringsfriheden er en grundpille i demokratiet. Den indbefatter retten til at debattere også hårdt, skarpt og uforsonligt. Uanset fra hvilken fløj det sker. Det undskylder ikke en trussel, at den er rettet mod en skarp debattør, som deler vandene.

For det tredje bør trusler og deslige konsekvent meldes til politiet, når man ser eller oplever dem. Også på de sociale medier. Skærmen udgør ikke et fripas til at true andre. Trusler på nettet, herunder på de sociale medier, er præcis lige så alvorlige, som hvis de fremkommer i andre former. Det skal koste dyrt, når man truer andre. Det er faktisk en forudsætning for, at debatten kan være ægte fri - og ytringsfriheden reel.

TOM JENSEN