Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det blev en både vovet og rød finanslov

Mens coronakrisens økonomiske konsekvenser ser ud til at blive stadigt alvorligere, leverer regeringen og dens støttepartier en finanslov, som er et dyrt eksperiment, der går ud på at bruge penge til offentlig velfærd uden at sikre væksten bag dette forbrug.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede finanslovsaftale 2021 på et pressemøde sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i Finansministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Da finansminister Nikolai Wammen søndag eftermiddag bød velkommen til pressemøde for at præsentere den finanslov for 2021, som regeringen sammen med sine støttepartier har indgået aftale om, noterede han sig, at det sker midt i en tid, hvor coronakrisen udvikler sig stadig mere alvorligt.

Det har finansministeren ret i.

Samtidig slog SFs formand, Pia Olsen Dyhr, fast, at finansloven er udtryk for et rødt systemskifte, og Enhedslistens Pernille Skipper supplerede med, at den udgør et nybrud i den økonomiske politik og velfærdspolitikken.

Det har de to røde partiledere også ret i.

Hvilket netop er problemet med denne finanslov. I en situation, hvor vi endnu ikke aner, hvor dyr coronakrisen bliver for dansk økonomi, herunder eksporterhvervene og en række brancher, der i forvejen lider voldsomt under krisens restriktioner, har regeringen og de røde partier fundet sammen om en finanslov, der er både rød og vovet.

Tom Jensen

»Prioriteringen klar: Rød først, grøn derefter. Desværre. «


Den er rød, fordi den prioriterer flere udgifter til offentlig velfærd, både til børn, ældre og ungdomsuddannelser, men uden samtidig at sikre initiativer, som kan understøtte den vækst, der er forudsætningen for at finansiere velfærden. Den aftalte stimulipakke, som ligger på siden af finanslovsaftalen, medvirker reelt ikke med sikkerhed til øget BNP-vækst eller jobskabelse. Til gengæld øger finansloven med sikkerhed det offentlige forbrug.

Regeringen har i aftalen lyttet til kritikken af det ensidige fokus på BoligJob-ordningen og har inkluderet 750 mio. til støtte til oplevelsesøkonomien. Det er fornuftigt. Men støtten leveres især i form af puljer, offentlige initiativer til ældre og på socialområdet med videre. Bag den slags statsstyret stimuli ligger igen en knaldrød tankegang.

Når man kobler det med de initiativer, regeringen er i gang med mod private aktører på f.eks. velfærdsområdet, og den vifte af skattestigninger, regeringen med støtte fra rød blok har gennemført siden valget i 2019, må man sige, at det røde systemskifte er fuldendt.

Prioriteringen er at sikre flere penge til den offentlige sektor. Efter henved 40 års konsensus om reformer, der øgede arbejdsudbuddet, gjorde dansk økonomi stærk og fremtidssikrede finansieringen af velfærden, har man nu sløjfet at prioritere vækst i den samlede danske samfundsøkonomi. Det betyder, at man er godt i gang med at pille ved fundamentet for den bomstærke danske økonomi, som finansminister Nicolai Wammen bryster sig af.

Krigskassen kan hurtigt være tømt. Og andre kasser med den. For milliarderne til velfærd kommer som bekendt ikke af sig selv.

Det er trist for Danmark, at den økonomiske ansvarlighed nu er afløst af rød velfærdspopulisme, mistro over for private velfærdsleverandører og en almindelig ligegyldighed over for de rammer for erhvervslivet og væksten, der står tilbage, når coronakrisen en dag er overstået. Det er særligt bekymrende, fordi krisens dybder er i konstant bevægelse, og i disse måneder i den forkerte retning. Tiden er derfor den helt forkerte til dyre, røde eksperimenter med dansk økonomi.

Regeringen og støttepartier roser sig selv for at være både røde og grønne. Man må sige, at med finansloven og med den elbilaftale, man forleden gennemførte uden de borgerlige partier, så er prioriteringen klar: Rød først, grøn derefter. Desværre.

TOM JENSEN