Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Derfor er det vigtigt at afdække Hizb ut-Tahrirs fanatisme

Den radikale islamisme må ikke få fodfæste i Danmark. Derfor er det vigtigt at få afdækket Hizb ut-Tahrirs ekstreme mål: At modvirke integrationen. Det tydeliggør, at der for muslimer i Danmark er et langt bedre alternativ: At blive en del af det danske fællesskab.

Soldaternes Flagdag i Danmark. Honnørparade på Christiansborg
Hizb ut-Tahrir afholder debatmøde i Nørrebrohallen oven på terrorangrebet i København 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

At organisationen Hizb ut-Tahrirs arbejde ikke ligefrem er integrationsbefordrende er muligvis ikke nogen stor nyhed. Men det gør alligevel en forskel at få dokumenteret strategien sort på hvidt, som Berlingske har gjort ved at fremdrage et hidtil ikke offentliggjort strategipapir for Hizb ut-Tahrirs virke i Vesten, herunder i Danmark.

Af papiret fremgår det, at organisationens formål er at bekæmpe integrationen af muslimer og forhindre, at de bliver påvirket af »Vestens tanker, kultur og værdier« og de vantro, der risikerer at drukne muslimer med bopæl i f.eks. Danmark »i den fordærvede, lave vestlige kultur«.

Det er sigende, at Hizb ut-Tahrirs eneste reaktion på Berlingskes oplysninger er at anklage avisen for at gå de politikeres ærinde, som »råber højest mod muslimer«.

For sagen er, at Hizb ut-Tahrir på ingen måde repræsenterer eller kan tillade sig at tale på vegne af alle muslimer bosat i Danmark. Heldigvis. De fleste muslimer i Danmark er ikke religiøst radikaliseret som Hizb ut-Tahrir. Men hvis organisationen ikke afsløres for, hvad den reelt er, risikerer den at få fodfæste i muslimske miljøer, hvorfra den kan påvirke flere og flere med sine ekstreme, islamistiske ideer.

Derfor er det vigtigt at tage debatten om yderligtgående islamistiske bevægelser som Hizb ut-Tahrir - og gøre det på et oplyst grundlag.

Rigsadvokaten har tidligere undersøgt, om det kan lade sig gøre at forbyde Hizb ut-Tahrir, der trods sit formentlig lave medlemstal - et tidligere medlem vurderer over for Berlingske tallet til at være omkring 100 - dog er lykkedes med at tiltrække større menneskemængder til diverse stormøder.

Men da Grundlovens paragraf 78 foreskriver, at en forening skal virke eller søge at opnå sit mål med vold, før den med loven i hånd kan opløses, har det ikke hidtil været muligt. De nye oplysninger om Hizb ut-Tahris strategi ændrer næppe på dette.

Hvad de tydeliggør er imidlertid, at der blandt indvandrere i Danmark er kræfter, som ikke er interesseret i den integration, det omgivende samfund konstant debatterer. Der har været talt meget om, hvad udlændingedebatten betyder for indvandreres følelse af eksklusion i Danmark.

Senest kom statsminister Lars Løkke Rasmussen ind på det i sin nytårstale. På den ene side, sagde Løkke, må vi bekæmpe de kræfter, der sætter religiøse love over verdslige og ønsker at begrænse andres frihed. På den anden side findes der mange velintegrerede indvandrere, som »oplever at deres børn bliver puttet i samme kasse som kriminelle bandemedlemmer eller fanatiske religiøse. Sådan må det ikke være. I viser jo netop, at der er en vej frem,« lød det fra statsministeren.

Det er præcis sagen her. Når det er vigtigt at diskutere Hizb ut-Tahrir og afsløre organisationens dybt ekstreme forehavende, så er det ikke med det sigte at sætte alle muslimske indvandrere i bås med fanatikerne. Tværtimod.

Når Hizb ut-Tahrir og lignende meningsfæller skal udstilles, er det netop for at tydeliggøre den blindgyde, som mørkemændenes fanatisme udgør. Og dermed samtidig vise, at der er en anden vej at gå; at man som indvandret til Danmark er inviteret til at blive en del af det danske, nationale fællesskab. Hvis man vil. Og derved medvirke til, at fundamentalismen ikke vinder frem. TOM JENSEN