Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Demokrati er også for kinesere

Det er en falsk fortælling, når kinesiske kommunister og visse vestlige kommentatorer påstår, at kineserne ikke interesserer sig for demokrati.

Vælgere står i kø for at stemme ved lokalvalget i Hongkong søndag. Valgdeltagelsen har været rekordhøj, særligt i de distrikter, der har været præget af demonstrationer. 71,2 procent af Hongkongs vælgere har stemt, viser tal fra valgkommissionen. Det er omkring dobbelt så mange som ved det seneste valg til de lokale distriktsråd for fire år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ye Aung Thu / AFP / Ritzau Scanpix

Mange har haft travlt med at dømme Hongkongs demokratibevægelse ude. Danske kommentatorer har afskrevet demonstranterne som »voldsforherligende, anarkistiske revolutionsromantikere«, der havde mistet »den folkelige goodwill«. Kina-eksperten Clemens Stubbe Østergaard har slået fast, at et »tavst flertal« i Hongkong havde mistet sympati for demonstranterne.

Den læsning har også været partilinjen i kinesiske statsmedier, men søndag viste borgerne i Hongkong, at de vil det anderledes.

Ved et lokalvalg, som normalt foregår uden for stor opmærksomhed, strømmede nye vælgere til for at stemme på prodemokratiske kandidater. Tidligere sad Beijing-loyale politikere på tre fjerdedele af 452 pladser i Hongkongs lokale distrikter, men efter søndagens valg har de prodemokratiske kræfter mindst 347 pladser mod 60 til de regeringsloyale.

De lokale distrikter har ikke stor politisk indflydelse, men valgene til dem er de eneste reelt frie og demokratiske valg i byen, og de giver derfor et vigtigt signal om, hvad indbyggerne faktisk ønsker sig, og budskabet er ikke til at tage fejl af: Borgerne i Hongkong vil have lov til at bestemme mere selv, og de vil have, at det kommunistiske parti i Kina skal blande sig mindre.

Kinas præsident Xi Jinping har altså ikke ret, når han påstår, at demokrati ikke er en del af den kinesiske nationalkarakter, og at kineserne alene har brug for »harmoni« og økonomisk fremgang.

»Vi må fra vestlig side insistere på, at menneskerettighederne ikke har nogen farve. De er universelle.«


Vi må ikke fra vestlig side tillægge østlig kultur en mystisk uforenelighed med demokrati og menneskerettigheder. Når kinesere får lov til at vælge frit, som de er vant til i Taiwan, og som de et øjeblik kunne drømme om ved søndagens lokalvalg i Hongkong, stemmer de faktisk ikke for et rødt diktatur.

Man kan håbe for Hongkong, at demokratibevægelsen får mulighed for at organisere sig, så der bliver slået ned på brugen af vold, og demonstranternes krav kan fremføres mere effektivt. Vi skal bare huske, at Hongkong kun er et delvist frit samfund. Det autoritære pres fra Kina er konstant øget siden overdragelsen fra britisk herredømme i 1997, og aktivisterne har ikke adgang til de samme kanaler for indflydelse, som de ville have i et rigtigt demokrati. Derfor har de også brug for al den opbakning, vi kan give dem.

I den overdragelsesaftale, som blev indgået mellem Storbritannien og Kina i 1997, er der garantier om, at Hongkong skal bevare sit eget retsvæsen, politiske system og frihedsrettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. De formuleringer må vi holde det kinesiske styre fast på.

Den amerikanske kongres har vedtaget en erklæring om, at USA én gang om året skal tage stilling til, om Hongkong har bevaret nok autonomi. Hvis ikke, er hensigten at fratage Hongkong nogle af de særlige handelsaftaler, som byen har med USA. Vi burde fra europæisk side finde lignende værktøjer, så vi kan være med til at lægge pres på Kina.

Søndagens valg i Hongkong ændrer ikke ved de faktiske magtforhold i området, og vi skal ikke regne med, at Xi Jinping pludselig springer ud som demokrativenlig reformator, men vi har fået en påmindelse om, at kinesere naturligvis også drømmer om demokrati, og at de også har ret til det.

Vi må fra vestlig side insistere på, at menneskerettighederne ikke har nogen farve. De er universelle, og derfor har vi også en moralsk forpligtelse til forsøge at påvirke Kina og Kinas forhold til Hongkong.

PIERRE COLLIGNON