Da Eileen en morgen trådte ind på sit kontor i en investeringsbank på Wall Street, blev hun mødt af et afskyvækkende syn. En mand havde onaneret ud over hendes skrivebord og computer.
Hun havde ikke brug for en DNA-test, for hun var ikke i tvivl om, hvem der stod bag den modbydelige handling. En succesfuld, men skingrende paranoid børsmægler havde i længere tid været nærgående og var hovedmistænkt for episoden, der fandt sted i 1995. I stedet for at anmelde overgrebsmanden eller gå til chefen, valgte Eileen dengang at trække på skuldrene.