Coronakrisen skal løses hen over midten

Coronasmitten er en krise af forhåbentlig kortere varighed, men det er en national krise. Opgaven for statsminister Mette Frederiksen er at bygge et bredt flertal på Christiansborg bag alle de tunge krisetiltag.

»Statsministeren har vist politisk lederskab i sin håndtering af krisen. Statsministeren har vist økonomisk lederskab, fordi der nu tages de skridt, der skal holde økonomien gående,« skriver Thomas Bernt Henriksen. Liselotte Sabroe

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Statsministeren Mette Frederiksen (S) føler med sikkerhed magtens ensomhed i disse dage. Det er i sidste instans hende, som skal nikke til de tunge og svære skridt, der skal sørge for, at den danmarkshistoriske nedlukning af samfundet bliver så effektiv som muligt og dermed så midlertidig som mulig.