Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Berlingske stiller spørgsmålet: Hvordan styrker vi Danmarks velstand?

Når en valgkamp kun handler om, hvordan pengene skal bruges, men ikke hvordan de skal skaffes, er resultatet forudsigeligt: Fremtidige regeringer, der hæver skatterne og øger de offentlige udgifter i et land med nogle af verdens højeste skatter og største offentlige udgifter.

Hvorfor viger politikerne udenom at svare på, hvor pengene skal komme fra? Årsagen er nok desværre: Af frygt for vælgerne. Det er blevet en tabersag at føre offensiv vækstpolitik i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/ Ritzau Scanpix

En af mediernes vigtigste opgaver er at stille de spørgsmål, ingen andre tør eller vil stille. Det gør Berlingske i dag. Vi spørger: Hvordan øger vi Danmarks velstand i fremtiden? Hvor skal pengene komme fra? Og når det gælder de penge, der indkræves i skatter til offentlig velfærd, er det værd at spørge: Hvordan bruges de bedst og mest effektivt?

Når Berlingske stiller disse spørgsmål, er det fordi det kniber for såvel politikere som andre medier at gøre det ved dette valg. Det foregår kun på én banehalvdel. Partier der repræsenterer henved 90 procent af vælgerne har brugt de seneste uger på overbud der handler om at fordele skatteyderpenge i det offentlige velfærdssystem.

Det er en fattig debat. Lad os sige det ligeud: Det er en debat og en valgkamp, der bygger på den falske præmis, at det er umuligt at ændre den velfærdsmodel, vi kender. Den skal blot hele tiden fodres med flere penge.

Når en valgkamp kun handler om, hvordan pengene skal bruges, men ikke hvordan de skal skaffes, er resultatet forudsigeligt: Fremtidige regeringer, der hæver skatterne og øger de offentlige udgifter i et land med nogle af verdens højeste skatter og største offentlige udgifter.

Ved dette valg er problemet særskilt tydeligt, eftersom både Venstre og Dansk Folkeparti synes at have givet efter for velfærdsdogmerne, mens Socialdemokratiet er faldet tilbage til 70ernes dybe økonomiske uansvarlighed. Det såkaldte råderum bruges vellystigt, mens få forholder sig til, hvordan vi skaber den velstand, der er forudsætningen for, at Danmarks velfærdsprofeter har et evangelium og penge at fordele.

Der er tale om et svigt på toppen af en højkonjunktur. Så godt går det, så let er livet blevet i Danmark, at de fleste er holdt op med at bekymre sig om, hvordan det mon kan blive ved. Men sandheden er, at det ikke bare fortsætter. Og da slet ikke, når de fleste politikere udmærket ved, at der om lidt er en klimaregning, som skal betales.

Vi tager velfærden for givet. Den er der bare. Hvilket naturligvis er en illusion: Velfærden er grundlagt af alle de danskere, der hver dag går på arbejde, af de virksomheder og deres medarbejdere, som hver dag skaber de værdier, der sidenhen bliver til børnehaver, motorveje og sygehuse. Vi må bryde den frygtelige illusion, at velfærden kommer af sig selv. Det gør den ikke. Den er frugten af millioner af borgeres indsats, titusinder af erhvervsfolks initiativer, forskeres ideer, investorers risikovillighed.

Hvorfor viger politikerne udenom at svare på, hvor pengene skal komme fra? Årsagen er nok desværre: Af frygt for vælgerne. Det er blevet en tabersag at føre offensiv vækstpolitik i Danmark. Det er direkte politisk selvmord at foreslå lavere skatter - især de topskattelettelser, alle ved virker mest effektivt, hvis man skal skabe den vækst, som også velfærden suger næring af.

Når politikerne svigter, og når også de fleste medier svigter og lader et helt valg gå op i løfter om mere offentlig velfærd, da må nogen træde til.

Det er derfor, at Berlingske har viet størstedelen af dagens avis til journalistisk at afdække, hvor pengene skal komme fra. Måske det kan få politikere fra alle fløje til at tale mere om det.

TOM JENSEN