Berlingske mener: Regeringens frisættelse omfatter åbenbart ikke borgerne

Frisættelsen starter på ældreområdet, lød det fra regeringen for et år siden. Siden er intet sket. Nu har ældreminister Mette Kierkgaard løftet sløret for regeringens overvejelser. Det skuffer.

Regeringsgrundlagets ellers lovende pejlemærker for arbejdet med ældreområdet er et år efter tilsyneladende blevet kvalt i systemet, skriver Ole P. Kristensen i denne leder. Thomas Lekfeldt

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Regeringen praler af, at den er handlekraftig, at den kan gennemføre de nødvendige reformer. Problemerne i den offentlige velfærdsstat skal løses ved at frisætte den. »Frisættelsen starter på ældreområdet« lød det kækt i regeringsgrundlaget.