Berlingske mener: Polens krænkede himmel er en alvorlig advarsel til os alle
Provokationen af Polen er kun et symptom på den desperate situation, som Ukraine og landets befolkning står i. Vi har stadig ikke gjort nok.

Provokationen af Polen er kun et symptom på den desperate situation, som Ukraine og landets befolkning står i. Vi har stadig ikke gjort nok.

Hvad ville vi selv sige, hvis det pludselig regnede ned over Sydsjælland, Lolland og Langeland med nedskudte dele fra russiske droner – for slet ikke at tale om, at skolelærere, sosu-assistenter og landmænd stod og kiggede på russiske droner fare hen over den blå septemberhimmel?
Polens præsident og regering er helt forståeligt meget opbragte over, at 19 ubevæbnede russiske droner Gerbera UAVS, som bruges til at overvælde det ukrainske luftforsvar under den voldsomme, blodige og højteknologiske luftkrig mellem Rusland og Ukraine, krænker polsk luftrum.