Berlingske mener: Selv hvis bilen kunne passe børn og ældre, ville Line Barfod føre krig mod p-pladser

Den ideologiske kamp mod bilismen har gjort tidsrøveri og udplyndring af de københavnske bilister til en højrød politisk kampsport.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Line Barfod (EL) fører en ideologisk krig mod bilerne, skriver Thomas Bernt Henriksen i denne leder. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Bilen har rund fødselsdag. I 2025 er det præcis 140 år siden, at tyskeren Carl Benz præsenterede sin trehjulede drøm af en benzindrevet bil. Pludselig blev mennesket mobilt på en helt anden måde end nogensinde før.

Med sine store hjul, som minder om cykelhjul, og det høje lædersæde samt de smukke trædetaljer ville verdens første bil – med lige så mange hestekræfter som en moderne elcykel – kaste moderne medlemmer af Danmarks førende parti for antibilister, Enhedslisten, ud i en form for eksistentiel krise.