Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Ved første øjekast kan det ligne en lille, uskyldig justering. Herregud, et mindre indgreb mod tosser, der den ene gang efter den anden insisterer på at brænde koraner af foran islamiske regimers ambassader.
Men løfter man blikket, så man kan se perspektiverne, går rækkevidden af den danske regerings planer om at »finde et juridisk værktøj« til at forhindre koranafbrændingerne op for den opmærksomme borger.
Dette handler ikke om, hvad der foregår en mandag eftermiddag på et fortov i København. Det handler om, hvilken retning den globale ytringsfrihed bevæger sig i, og hvem der har magten over dens udvikling. Går det i en retning, hvor flere og flere mennesker verden over kan ytre sig mere og mere frit? Eller går det i den modsatte retning?
Desværre må man konstatere, at den danske regering med sin forestående lov, nærmest uanset hvordan den konkret udmøntes, bidrager til at underminere ytringsfriheden ikke bare i Danmark, men i verden.
Det gør man, fordi begrænsningen af ytringsfriheden, som et koranafbrændingsforbud uanset hvad vil udgøre, så åbenlyst er udtryk for eftergivenhed. Den danske regering har skønnet, at man vil give efter for fundamentalistiske muslimske krav om at få indflydelse på danske borgeres frihedsrettigheder.
Man giver efter for presset. Et pres, der i de seneste dage og uger også er kommet voldeligt til udtryk, herunder i Irak med ambassadeangreb og væbnede angreb på en dansk nødhjælpsorganisation. Et pres, der via OIC, Organisationen af Islamiske Lande, gennem mere end 20 år er blevet intensiveret ud fra det grundlæggende synspunkt, at kritik af islam bør forbydes globalt. Et pres, der i FN-regi denne sommer gav sig udslag i en rædselsfuld resolution i menneskerettighedsrådet, hvor udemokratiske og undertrykkende regimer har fået overtaget, som netop trækker i denne retning.
Et pres, der kommer fra lande og regimer, som ikke under deres egne borgere en flig af den frihed, vi nyder i Vesten og i Danmark. Regimer, der i mange tilfælde fængsler og henretter borgere for den forbrydelse at udtrykke sig frit. Regimer, der ikke tillader religionsfrihed, men hvor menneskers daglige liv og adfærd i forskellig grad undertrykkes. Regimer hvoriblandt man finder præstestyret i Iran og fundamentalisterne i Saudi-Arabien.
Det er lande som disse, der – ofte af indenrigspolitiske årsager – har besluttet sig for at udnytte situationen maksimalt, efter at nogle få mennesker har brændt koraner af i Sverige og i Danmark. De har fundet en anledning til at søge at øge deres globale magtposition med det formål at bekæmpe den frihed, der er hele grundlaget for de vestlige demokratier. Herunder friheden til at ytre sig, også på måder mange vil finde smagløse eller kritisable.
Den danske regering har efter kun få dages intensiveret pres besluttet sig til at lægge sig ned og rulle rundt og give efter. Det vil næppe slukke de islamistiske regimers tørst efter mere. For nu har de fået det, de aldrig fik efter krisen om Salman Rushdies bog »De Sataniske Vers«, og det de aldrig fik efter Muhammed-krisen i 2005/06: De har fået vestlige regeringer i Sverige og Danmark til at bøje sig, til at acceptere den virkelighed, at elementer af vores frihed i Danmark nu fjerndirigeres fra Teheran, Riyadh og Islamabad. Det er intet mindre end en katastrofe, hvis konsekvenser potentielt set er så uendeligt meget større end at sætte en stopper for en tosse med en tændstik og en koran.
TOM JENSEN
