Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Under Thorning-Schmidt-regeringen franarrede svindlere den danske stat 12 milliarder kroner ved uberettiget at få refunderet udbytteskat. Den skandale har redet politikere og myndigheder som en mare lige siden. Det aldrig helede sår er brudt op igen med meldinger om, at skattemyndighederne undlader at kontrollere refusion af udbytteskat helt i bund, fordi det ville koste 123 millioner kroner at forhindre uretmæssig refusion af 50 millioner kroner.