Kronikker

Hvorfor er der kun én kvinde på vores litteraturkanon? Hvor er Tove Ditlevsen og Inger Christensen?

Vi ønsker frihed til et mere inkluderende litteratursyn, der giver plads til flere af de største forfattere. På den måde tror vi, at de unge langt bedre vil få smag for vores store fælles fortællinger.

»Vi vil gerne af med smagsdommernes unødigt snærende bånd. I stedet ønsker vi frihed til et mere inkluderende litteratursyn, der giver plads til flere af de største forfattere,« skriver Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann. En af forfatterne kunne være Tove Ditlevsen (billedet). Jette Ladegaard

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Er det i dag indlysende, at Tove Ditlevsen ikke er på gymnasiets litteraturkanon, når hun for nylig er blevet stjerneanmeldt i New York Times? Eller hvad med vores måske allerstørste digter Inger Christensen, der i nyere tid har været Danmarks eneste kandidat til Nobelprisen i litteratur? Dette er bare to af mange eksempler på, at gymnasiets litteraturkanon ikke er den løftestang for kvalitet, som den blev udråbt til.

Andre læser også

  • Kommentarer
    Abonnement
    Fri os for floromvundne vendinger om, at vi er i samme båd, for det passer jo ikke, Mette Frederiksen
  • Debatinterview
    Abonnement
    Lars Tvedes drømme-Danmark er en minimalstat med færre skatter, åbent for indvandring og borgerløn i stedet for velfærd: »Danmark vil blive meget rigere, sjovere og tryggere at bo i«
  • Læsere
    Uddannelse bør ind i regeringsgrundlaget