Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Berlingske mener: Der er ingen undskyldninger for Københavns svigt af udsatte unge
Det er tragikomisk, at Københavns Kommune svigter groft på det sociale område, som er en kommunal kerneopgave, mens den bruger tid og ressourcer på eksempelvis klimapolitik og »grøn mobilitet«, der i bedste fald er marginale opgaver for en kommune.

En ung pige er blevet svigtet af Københavns Kommune. Hun er trods 55 underretninger fra politi og psykiatri blevet forsømt i årevis og har levet med vold, misbrug og omsorgssvigt.
Umiddelbart lyder historien som utroværdig eller i det mindste overdrevet, men det er ganske vist. Historien er i anonymiseret form afdækket af Borgerrådgiveren, en uafhængig instans i Københavns Kommune.
Del:


