Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Berlingske mener: Soldater er aldrig bedre end deres våben – politikere påtager sig et enormt ansvar i Letland
Der er stadig noget grundlæggende galt med, hvordan Forsvaret er organiseret med alle dets indviklede styrelser og manglende agilitet.

Forundringen og forargelsen er på sin plads, da Berlingske mandag kunne afsløre, at regeringen og Folketinget sender 850 danske soldater, en bataljon, til Letland uden, at de ville være i stand til at forsvare sig mod et russisk droneangreb.
Logikken er lige så isnende som situationen ved fronten i Ukraine. Rusland ville kunne angribe den danske bataljon på Camp Valdemar lidt nord for hovedstaden Riga uden at risikere livet på en eneste russisk soldat. Situationen er lige omvendt for de danske soldater.
Del:


