Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Berlingske mener: Afskaf adfærdskodeks på universitetet

Det begyndte med en henstilling om at droppe udklædningsfester med sombreroer. Det kan ende med selvcensur og et indeklemt forskningsmiljø. Derfor bør KU droppe sit adfærdskodeks for studerende og ansatte.

Nye regler på Københavns Universitet retter sig mod at forhindre krænkende adfærd blandt studerende og ansatte. Men de kan blive en glidebane mod selvcensur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Da Københavns Universitet for nylig valgte at indføre et sæt nye retningslinjer for at komme krænkende adfærd til livs, kunne det for en overfladisk betragtning ligne en glimrende idé. For hvem vil ikke gerne bekæmpe sexchikane og racisme og sørge for et behageligt undervisnings- og forskningsmiljø, hvor personer af ethvert køn, enhver hudfarve og seksuel orientering føler sig velkommen.

Reelt set er de nye retningslinjer dog et bedrøveligt og bekymrende vidnesbyrd om, at den krænkelseskultur, der i de seneste år har redet amerikanske universiteter som en mare, nu har gjort sit officielle indtog på Københavns Universitet.

I retningslinjerne hedder det nemlig, at det er medarbejdernes eller de studerendes »oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.«

Det er problematisk, fordi både forskere og undervisere kan føle sig presset eller tilskyndet til at pålægge sig selv selvcensur, hvis universitetet i stedet for at holde sig til at definere og sanktionere krænkende adfærd automatisk giver forrang til enhver, der måtte opleve at føle sig krænket.

»Det er derfor nonchalant ansvarsfralæggelse, når rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, trækker på skuldrene, når kritikere påpeger, at retningslinjerne kan føre til selvcensur.«


I stedet for at opfordre de studerende til at tage potentielt krænkende udsagn som en anledning til at skærpe egen argumentation og kritiske sans som et fundament, kultiverer retningslinjerne en subjektiv indstilling til verden, hvor følelser gives forrang for videnskaben og ytringsfriheden.

Kristne studerende kan føle sig krænket af undervisning i evolutionsteori, muslimske studerende kan føle sig krænket af en muhammedtegning, transkønnede kan føle sig stødt af medicinsk forskning i biologisk køn. Både kvinder og tyskere kan føle sig krænket, når en lektor i historie underviser i efterkrigstidens opgør med  »tyskertøser« og »feltmadrasser«. Homoseksuelle kan føle sig krænket af undervisning i middelalderlig teologi. Listen over potentielle krænkelser er i princippet uendelig.

Når retningslinjerne efterlader tvivl og åbner et spillerum for enhver, der måtte opleve at føle sig krænket, risikerer universitetet at svigte den forpligtelse, der historisk set har været afgørende for vestlige universiteter: At sørge for maksimal uafhængighed og intellektuel frihed til forskere. Derfor er det forståeligt, at tre tillidsrepræsentanter – to professorer og en lektor – på Københavns Universitet, i Berlingske advarer om, at retningslinjerne kan udvikle sig til en glidebane, der munder ud i et indeklemt debat- og forskningsmiljø.

Det er derfor nonchalant ansvarsfralæggelse, at rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, trækker på skuldrene, når kritikere påpeger, at retningslinjerne kan føre til selvcensur. Retningslinjerne omhandler udelukkende interpersonelle krænkelser, det vil sige krænkelser, der foregår mellem to eller flere personer, siger Wegener. Det fremgår dog på ingen måde af retningslinjerne, der derfor er et skridt i retning af en kultur, som på baggrund af politiske hensyn vil sætte grænser for den forsknings- og ytringsfrihed, der er afgørende for universitetet som samfundsinstitution.

Hverken samfundet som helhed eller universitetets ansatte og studerende kan være tjent med den udvikling. Netop derfor bør Københavns Universitet og rektor Henrik C. Wegener skrotte retningslinjerne.

TROELS HEEGER