Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

KU har gjort sig selv til grin i sin politiske korrekthed

Hvis ikke et universitet skulle være et sted, hvor skæve personager, uregerlige, fritænkende personer skal kunne rummes, så ved jeg ikke hvor. Et universitet dør af konformitet og ensretning. Tværtimod skal det stritte i alle retninger, og vi skal kunne rumme både en professor Tournesol og en kaptajn Haddock.

KU har gjort sig selv til grin, mener Flemming Dela. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Den politiske korrekthed på universiteterne flyder hertil udefra, og Københavns Universitet (KU) har erklæret »nul-tolerance« over for krænkende adfærd.

Naturligvis skal ingen forulempes eller nedgøres. Det her handler ikke om mobning og seksuel chikane, og går nogen over stregen, har vi jo også et retsvæsen til at håndtere det. Men på KU er mægling og samtale i denne sammenhæng skrevet ud og almindelig sund fornuft indgår ikke i KUs tankesæt. »Nul-tolerance« er et positivt ord, men i virkeligheden har KU erklæret »in-tolerance« over for alt, som på nogen mulig måde kunne tænkes at fremkalde en følelse af krænkethed hos blot en enkelt person.

Rektor Wegener på KU reducerer kritikken til at handle om rusture og temafester. Debatten er langt bredere, men det er øjensynligt ikke en debat, som rektor vil deltage i jf. Berlingske 28. nov. Rektor er muligvis kun »et opkald væk« jf. Politiken 9. nov., men han tager ikke imod opkaldet.

»Fejlen fra KUs side ligger i dets forsøg på adfærdsregulering, og KU har gjort sig selv til grin i sin politiske korrekthed.«


KUs fejl

Fejlen fra KUs side ligger i dets forsøg på adfærdsregulering, og KU har gjort sig selv til grin i sin politiske korrekthed. Ledelsens »trafikregulering« for sproglig og anden adfærd er naturligvis så bred og udflydende, at den på den ene side er meningsløs, men på den anden side kan bruges til at regulere studenter og medarbejdere, som ledelsen synes overtræder reglerne. Et springende punkt er, at »det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet«. Det er jo en rendyrket catch-22 formulering, som George Orwell ikke kunne have udtrykt bedre. Men hvad skulle KU ellers gøre? Hvis KU føler sig kaldet til at udforme retningslinjer, må det nødvendigvis blive det rene gummi, fordi der ikke kan findes objektive kriterier. Ergo tyer man til subjektive »oplevelser«, og så bliver det hele jo netop grænseløst.

Overtrædes KUs adfærdskodeks, starter en inkvisitorisk proces, hvor KU optræder både som anklager og dommer.

Flemming Dela Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Jeg har heldigvis fuld tillid til, at de studerende, som altid, finder veje til at omgå ledelsens restriktioner på ytringsfriheden og evner at udstille magtarrogancen og den politiske korrekthed.

Jeg er mere bekymret for forskerne. Rektors holdning og skrift siver jo ned gennem systemet, og sheriffer på alle niveauer føler sig nu mere eller mindre kaldet til at håndhæve »adfærdsreguleringen«. Forskerne udøver selv-censur i undervisning og formidling, så ytringsfriheden knægtes, debatten svækkes, miljøet bliver trykkende og indeklemt og meget langt fra »højt til loftet«.

Hvis ikke et universitet skulle være et sted, hvor skæve personager, uregerlige, fritænkende personer skal kunne rummes, så ved jeg ikke hvor. Et universitet dør af konformitet og ensretning. Tværtimod skal det stritte i alle retninger, og vi skal kunne rumme både en professor Tournesol og en kaptajn Haddock.